Annonce
Esbjerg

Fanø lytter til utilfredse øboere: En halv million kroner bruges på at tæmme turiststrømmen

I juli 2020 virkede det, som om hele Danmark ville på ferie på Fanø med de billige færgebilletter. Foto: Lars Stokbro
Hvad gør man, når en lille ø med små 4000 beboere oversvømmes af titusindvis af feriehungrende turister i flere måneder?

Fanø: Belært af sidste års tilstrømning af titusinder af turister vil Fanøs politikere bruge en halv million kroner på at tage noget af presset fra invasionen af gæster.

De fastboende på øen oplevede et ekstremt højt tryk fra gæsterne i hele turistsæsonen sidste år på grund af corona-pandamien.

- Folk var virkelig pressede over det store rykind, siger Christian Lorenzen (K), formand for ENT-udvalget, som dækker turisterhvervet.

Annonce

Også erhvervslivet, sommerhusejere og andre gæster på Fanø oplevede store problemer med trængslen af turister sidste år, som skyldtes nedlukning for udlandsrejser og gratis eller billige færgebilletter til Fanø.

Samlet er der lagt op til, at der skal bruges godt 500.000 kroner til at lægge en dæmper på Fanø-borgernes oplevelse af det problematiske pres fra de mange turister.

Selv om der er forventning om hjælpepakker til øerne igen i år, har man ikke fået løfter i den retning fra regering og Folketing endnu, så Fanø Kommune betaler af egen kasse.


Folk var virkelig pressede over det store rykind.

Christian Lorenzen (K), formand for ENT-udvalget


Med en sommer, hvor vacciner endnu ikke er fuldført, og hvor testkapaciteten på Fanø formentlig bliver voldsomt udfordret, kan øens befolkning se frem til nogle rødglødende måneder - især i højsæsonen.

Det gør man for at hjælpe

I håb om at færre turister vil tage bil med til Fanø, indsættes en sommerbus i højsæsonen, hvilket vil koste 220.000 kroner.

Der opstilles fire ekstra mobile toiletter i Nordby og Sønderho, og det koster godt 150.000 kroner til leje og rengøring. Sidste år var der lange køer til de offentlige toiletter, indtil man med to midlertidige toiletter fik afhjulpet problemet i Nordby, mens der var store problemer i Sønderho, hvor der i år opstilles et af de mobile toiletter, mens de øvrige tre kommer op i Nordby.

Problemet sidste år var så stort, at det betød, at spisestedernes toiletter blev overrendt, og nogle ladede vandet - og det var er værre - i naturen. Ud over at det er noget griseri, så er næringsstofferne uønskede i de naturområder ved kyst og klit, hvor en næringsfattig jordbund er normalt.

Forholdene ved vejene forbedres for 90.000 kroner med skiltning, hegn, tømning af affaldsposer og nogle midlertidige og bynære p-pladser i Sønderho.

Der er også planer om at udgive et "oplevelseskort" og lave en kampagne om turisters adfærd i naturen med videoklip og annoncer, som skal deles på sociale medier. Det vil være en markant forbedring i forhold til sidste år, hvor man udleverede en flyer med råd om færdsel i naturen.

Mange timers ventetid i kilometer køer på havnen i Esbjerg blev resultatet, da der sidste sommer blev indført billige corona-billetter til bilister til Fanø. Foto: Lars Stokbro

ENT-udvalget har også besluttet, at sommerperioden med gågade i Sønder Land i Sønderho udvides til også at omfatte maj mod normalt fra 1. juni til 30. september, så der kan være udeservering i hele denne periode.

Det vil give plads til flere gående i Sønderho og mere tryghed for gæster ved spisestedernes udeservering, ligesom coronaens afstandskrav kan overholdes bedre.

Annonce

Hvad gik galt i 2020

Fanø Kommune har sammen med Destination Vadehavskysten samlet erfaringer fra sidste års  rekordsommer:

Især gratis færgebilletter til gående og cyklende endagsturister gav en voldsom stigning af turister på øen. Mange sommerhusejere valgte at bruge deres sommerhus selv i højsæsonen, da man ikke kunne rejse udenlands. Og endelig valgte mange fastboende at blive på Fanø i stedet for som vanligt at rejse udenlands.

Allerflest var utilfredse med forholdene ved færgen i Esbjerg, hvilket Fanø Kommune selvsagt ikke kan gøre noget ved. Men Destination Vadehavskysten, som er et turistsamarbejde mellem Fanø og Esbjerg Kommuner, vil i 2021 forsøge at forbedre kommunikationen omkring risikoen for kødannelse på de travle overfartdage.

Livredderne fra TrygFonden Kystlivredning havde også travlt i sommerperioden sidste år. I uge 30 måtte de rykke ud til i alt 1279 indsatser, hvor en indsats på Fanø var den eneste, der blev betegnet som en livreddende aktion. Arkivfoto.

Også ventetiden og trængslen ved færgen i Nordby topper problemlisten.

Her har ENT-udvalget godkendt et projekt, som skal forbedre tilkørsels- og køforhold på Langelinje, hvor opmarch af bilerne til færgen på travle dage kan give trafikpropper og skabe farlige situationer. Projektet forventes gennemført i maj 2021. Dette projekt finansieres af Fanølinjen/Molslinjen, men vil på sigt medføre forhøjelser af færgebilletterne - typisk på overførsel af biler, hvilket lægger størstedelen af udgiften på øens turister og øvrige gæster.

Ønskede forbedringer

I en undersøgelse lavet efter sommeren 2020 pegede de fastboende, sommerhusejere og erhvervsdrivende på følgende forbedringer. 939 deltog i undersøgelse - procentsatsen viser, hvor mange der ønskede de konkrete forbedringer:

Forhold ved færgen på Fanøsiden 71%

Pop-up restauranter/spisesteder 50%

Bedre information til turisterne om benyttelse af naturen 45%

Flere parkeringspladser 45%

Flere toiletfaciliteter 41%

Bedre information til turisterne om området 30%

Flere afgange med busser 24%

Afmærkede områder til cykelparkering 22%

I Danmark findes begrebet "turistskat" ikke, men netop færgepriserne virker reelt som en indirekte skat på besøgende i bil.

Selvom flertallet i undersøgelsen stadig er positive over turismen på Fanø, peger undersøgelsen samlet på en øget bekymring over det stigende antal gæster på Fanø.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Navne For abonnenter

23-årige Jens er på valsen og tager arbejde, hvor han kommer frem: Må ikke eje en telefon - eller komme tættere end 50 kilometer på sin hjemby

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Strandeng med sjældne planter mishandlet: Vil tage flere år at udbedre skaderne

Esbjerg For abonnenter

Smitten stiger i Danmark: Se hvor vaccinemodstanderne bor i Esbjerg Kommune

Esbjerg

S-politiker: De kommunale miljø-folk skal have ekspert-hjælp til at rydde op i skandale-sag om giftige stoffer

Billund

76-årig cyklist død i trafikulykke: Kørte ind i trailer på elcykel

Esbjerg

Giftigt stof som jagtes landet over fundet i to å-løb i Esbjerg: Nedslående nyt, siger udvalgsformand

Esbjerg For abonnenter

Pædagogen Lone vil slippe kontrollen over børnene: - De bliver skrøbelige, hvis vi ikke lader dem slå sig på en hammer eller falde ned fra et træ

Esbjerg

Jernbanecaféens afløser fundet: DSB åbner en stationsstue på Bramming Banegård

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev For abonnenter

Far og farbror var glødende nazister og fik lillebror og far med: To familiemedlemmer blev skudt, én forsøgt druknet

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Derfor drukner Fole i oversvømmelser: 20 år gamle vejunderføringer er lagt forkert

EfB For abonnenter

Det må ikke ske i fremtiden: EfB-direktør mener, det er  tosset at lade rigtig, rigtig dygtige fodboldspillere gå uden at få noget for dem

Aabenraa

Partierne opruster: 12.000 valgplakater hænges op i Aabenraa Kommune

Annonce