Annonce
Esbjerg

Fanø-malerier udstilles i Ribe

Filialchef Morten Bøje Jørgensen og Malene Helme Madsen havde forleden godt gang i bor og ravplugs, da Malene Helme Madsens Fanø-malerier skulle hænges op i Sydbank i Ribe. Privatfoto.
Malene Helme Madsen, bor i Esbjerg, arbejder i Bramming, har sommerhus på Fanø og udstiller i de kommende to måneder sine malerier med motiver og inspiration fra Fanø hos Sydbank i Ribe.

RIBE: Tidligere i år fik Malene Helme Madsen to af sine malerier med inspiration og motiver fra Fanø antaget på en censureret forårsudstilling i Hillerød. Og i de kommende to måneder udstiller hun nu for anden gang på en offentlig udstilling, som er tilgængelig for alle - hos Sydbank i Ribe, hvor hun sammen med filialdchef Morten Bøje Jørgensen hængte malerierne op i fredags.

Malene Helme Madsen har de seneste 14 år arbejdet som web- og marketingskoordinator hos Bramidan i Bramming, men i fritiden har nu dyrket mange forskellige kreative sysler. Og efter at have deltaget i en maleworkshop i Toscana i Italien knækkede hun koden og fik for alvor gang i de farverige penselstrøg.

Fanø har i mange år været en stor inspirationskilde for Malene Helme Madsen, fortæller hun.

- Jeg har boet i Esbjerg i 30 år og været på mange cykelture på Fanø. I oktober 2017 købte vi et sommerhus på øen. Noget min mand har ønsket sig og drømt om i mange år. Vi fandt et lillebitte rødt træhus med sjæl, som vi begge er vilde med. Og nu har vesterhavsvinden og øens charme væltet mig helt og aldeles omkuld. Jeg er så vild med Fanø, dens natur og historie og øboernes traditioner, siger Malene Helme Madsen.

Til hvert enkelt maleri, som nu hænger hos Sydbank i Ribe har Malene Helme Madsen skrevet en lille historie. Gæsten kan trække i en rød snor. Så vipper kortet op, og så er der en lille historie om motivet og maleriet.

Annonce

Kan købes

Malene Helme Madsens malerier med inspiration fra Fanø kan ses i åbningstiden hos Sydbank i Ribe. Her vil de hænge de kommende to måneder, og Malene Helme Madsen oplyser, at alle de udstillede malerier kan købes.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Billund får sin egen gastropub

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Danmark

Live fra pressemøde i sundhedsministeriet: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Annonce