Annonce
Esbjerg

Fanø Pizza så stort på flere henstillinger: Så lukkede fødevarekontrollen biksen

Tre gange gjorde Fanø Pizza ikke noget ved hovedrengøringen. Tre gange kom Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg, mens smileyerne blev surere og surere. Arkivfoto
Gennem 14 dage ignorerede ejeren af Fanø Pizza Fødevarestyrelsens gentagne krav om at få styr på rengøring, viser ny kontrolrapporten. Men så faldt hammeren, og pizzeriaet blev lukket.
Annonce

Esbjerg: Tre gange gjorde Fanø Pizza ikke noget ved hovedrengøringen. Tre gange kom Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg, mens smileyerne blev surere og surere.

Og så faldt hammeren. Pizzeriaet blev lukket, viser tre netop offentliggjorte kontrolrapporter.

Og der fremgår af rapporten, at lukningen af Fanø Pizza skyldes, at ejeren, Mostafa Hosini, ikke har efterlevet styrelsens gentagne krav, at der skal gøres ordentlig rent i lokalerne. Lukninger sker typisk, når der er fare for fødevaresikkerheden.

Fanø Pizzas ejer Mostafa Hosini fosvarer sig med, at han skam har foretaget daglig rengøring, men at den har haltet med hovedrengøringen, fordi han har haft usædvanlig travlt.

- Mine råvarer og den daglige rengøring har ikke fejlet noget,siger han.

Det var torsdag den 6. august, at Fødevarestyrelsens tilsynsførende fik nok af nok indtørrede madrester og andre tegn på manglende rengøring hos Fanø Pizza.

Der blev sat klistermærker på døren til pizzeriaet med besked om, at Fanø Pizza havde forbud mod at sælge fødevarer. Imens oplyste pizzeriaet på sin hjemmeside, at man havde lukket på grund af ferie.

Annonce

Lover rengøring med det samme

Da JydskeVestkysten talte med indehaveren tidligere på ugen, oplyste han, at Fødevarestyrelsens havde fundet rengøringen mangelfuld, men Fødevarestyrelsen ønskede ikke at konkretisere, hvad der havde ført til den drastiske lukning af pizzeriaet på hjørnet af hovedgade og Valdemarsvej.

Men af kontrolrapporterne fremgår det, at allerede den 15. juli fandt den tilsynsførende gammelt skidt rundt på vægge, i vindueskarme og på gulvet, ligesom hylder var fedtede og andet inventar var beskidt med indtørrede madrester. Fødevarestyrelsen vurderede, at ”virksomheden trænger til en oprydning og hovedrengøring”, og svaret fra ejeren var ifølge kontrolrapporten, at han ville gøre noget ved forholdene med det samme.


Træspaden til ind- og udtagning af pizza fra ovnen er meget beskidt med gamle fødevarerester på håndtaget.

En del af begrundelse for at Fanø Pizza blev lukket en lille uge


Men cirka 14 dage senere, den 31. juli, var rengøringen stadig ikke i orden, da styrelsen kom på sit andet besøg:

”Vægge, gulve og lofter fremstår lige så urengjorte, som ved sidste tilsyn. Vægge og lofter omkring frituren og pizzaovn fremstår klistrede. Øvrige vægge i produktionslokale fremstår fedtede/klistrede samt med indtørret skidt og snavs, som let fjernes ved berøring. Gulve under inventar er belagt med gamle madrester, bønner og emballage… Generelt fremstår virksomheden generelt dårligt rengjort”, står der i kontrolrapporten.

Da Fødevarestyrelsen ved et nyt besøg den 6. august konstaterer, at personaletoilet fremstår beskidt med brugt toiletpapir på gulvet, og at træspaden til ind- og udtagning af pizza fra ovnen er meget beskidt med gamle fødevarerester på håndtaget, får Fanø Pizza et forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer.

Mostafa Hosini oplyser ifølge kontrolrapporten, at ”det har været svært at skaffe personale, men jeg får gjort rent.”

Annonce

En tilbundsgående rengøring

Mandag i denne uge fik Fanø Pizza lov til at åbne, da virksomheden – som det hedder i kontrolrapporten – ”fremstår nu så rengjort, at Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke er direkte fare for fødevaresikkerheden.”

Men styrelsen er ikke helt tilfreds: ”Virksomheden har gennemført rengøring i alle områder, hvor der er produktberøring. Virksomheden mangler stadig at få gennemført en tilbundsgående rengøring”.

Samlet set har Fanø Pizza i forløbet modtaget bøder på 10.000 kroner, hertil kommer gebyrer og andre udgiften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: 'Journalisterne er bare mikrofonholdere. De stiller jo ingen kritiske spørgsmål.'

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce