Annonce
Esbjerg

Fanø Pride vender tilbage

Til Fanø Pride sidste år var der mellem 1.000-1.500 mennesker. Foto: André Thorup
For første gang nogensinde blev der afholdt en pride-parade på Fanø sidste år. I år gentages succesen på samme tid og sted torsdag den 11. juli klokken 18.00. Her vil der være taler og et regnbuefarvede optog, der marcherer fra Realen - ned igennem Nordby Hovedgade - med endestation på færgelejet.

Fanø: Mens Bornholm gennem mange år er blevet kaldt for solskinsøen, kan Fanø igen i år med rette kalde sig for regnbueøen. Det kan de torsdag den 11. juli, hvor Fanø Pride for andet år i træk løber af stablen og turnerer gennem Nordby i regnbuens farver med budskabet om fred, mangfoldighed og respekt for verdens minoriteter af alle slags.

Igen i år er det Realen i skikkelse af kreativ direktør Jeanett Exner, der står bag Fanø Pride-paraden. Og hun glæder sig til, at Fanø endnu gang skal fejre mangfoldigheden.

- Sidste år blev jo en kæmpe succes. Det var ganske overvældende, at så mange mødte op. Jeg synes også, det er vigtigt, at Pride-parader ikke kun er noget, der hører til i storbyerne. Det er vigtigt, også for de mindre samfund, at markere, ja måske endnu vigtigere, for os at hylde mangfoldighed, fordi storbyerne i forvejen er vant til at rumme mange forskellige slags mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi på Fanø viser, at vi sætter pris på mangfoldigheden, siger Jeanett Exner.

Annonce

Fanø Pride 2019

  • Fanø Pride starter mandag den 11. juli klokken 18.00 ved spillestedet, Realen, på Niels Engersvej 5A i Nordby
  • Derfra fortsætter optoget ned igennem Hovedgaden i Nordby og slutter på færgelejet på havnen
  • Ruten er 1 kilometer lang, og den tager cirka tre kvarter at gå
  • Pride er et internationalt fænomen, hvor menneskerettigheder og minoriteters krav på rettigheder og ligestilling bliver markeret
  • Oprindeligt stammer Pride fra USA med Annual Reminders-demonstrationerne, der startede den 4. juli 1965 i Philadelphia
  • Her begyndte aktivister fra LGBT-miljøet i USA at gøre opmærksom på de seksuelle minoriteters manglende borgerrettigheder
  • Pride-demonstartionerne slår for alvor igennem den 28. juni 1970, hvor årsdagen for Stonewall-optøjerne markeres i både Los Angeles, New York og Chicago
  • Stonewall-optøjerne er navnet på en begivenhed i 1969, hvor homoseksuelle i USA demonstrerede mod regeringens undertrykkelse af homo -og transseksuelle
  • Den første Pride-demonstration i Danmark fandt sted i København i 1996 - Copenhagen Pride

- Vi vil fejre kærligheden

Selv kalder Jeanett Exner sig for en 'regnbuemor', idet hun selv har en datter, der er lesbisk. Det var også en personlig oplevelse, der fik hende til at tage initiativet til en Pride-parade på Fanø. Det skete med afsæt i, at en ven af hendes familie blev slået med en knytnæve i ansigtet i et tog på vej til et familiebesøg - alene af den grund, at han kyssede sin mandlige kæreste. Episoden chokerede Jeanett Exner.

- At sådan noget kan ske, chokerede os. Det blev vi nødt til at gøre noget ved, fastslår hun og fortsætter:

- Vi skal møde vores næste med åbenhed og nysgerrighed, og det er kærligheden, vi vil fejre den 11. juli. Jeg er ikke så optaget af, at vi skal hylde en bestemt seksualitet, men at vi skal vise og hylde mangfoldigheden.

Talerne lader vente på sig

Betragter man det politiske spektrum i Danmark, træder Alternativet frem som et af de partier med størst fokus på seksuelle minoriteters rettigheder. Derfor passede det som fod i hose, at det var Fanøs, og Alternativets eneste borgmester, Sofie Valbjørn (Alt.), der, iført grøn kjole og regnbuefarver på kinderne, holdt åbningstalen ved Fanøs første Pride-arrangement sidste år.

Hvem der skal holde åbningstalen i år, og hvem de øvrige talere bliver, vil Jeanett Exner ikke røbe endnu.

- Det er ikke helt på plads, så det kan jeg ikke sige endnu. I næste uge melder vi det ud, og jeg forventer, at der kommer to-tre talere til paraden, siger Jeanett Exner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce