Annonce
Esbjerg

Fanø slår alarm: 947 husstande risikerer at stå uden varme

Energistyrelsens udkast til afgørelse er dybt, dybt bekymrende, og det får nogle konsekvenser, som vi er nødt til at handle på, siger Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Alt.). Arkivfoto: André Thorup
Hvis Energistyrelsen ender med at give det statslige energiselskab Ørsted ret til at lukke Esbjergværket med udgangen af 2022, vil det få voldsomme konsekvenser for varmeforsyningen til 947 husstande på Fanø. Tre borgmestre øger nu presset på Energistyrelsen.

Esbjerg, Fanø og Varde kommuner: Der risikerer at blive endog meget lang ventetid på at komme med en færge til Fanø med udgangen af 2022, hvis energigiganten Ørsted får Energistyrelsens velsignelse til at lukke ned for Esbjergværket med udgangen af 2022.

Det vil nemlig sandsynligt betyde, at Fanøfærgen skal fragte store mængder biomasse eller olie i stedet for passagerer til øen, hvor 947 husstande i dag er afhængige af fjernvarmen, der kommer fra Esbjergværket gennem rørledningen under Vadehavet til Nordby Fjernvarme, siger Fanø-borgmester Sofie Valbjørn (Alt.)

I et høringssvar til Energistyrelsen, der i juni kom med et udkast til afgørelse i striden mellem den statslige energigigant Ørsted og det fælleskommunale forsyningsselskab Din Forsyning, der betjener 25.000 forbrugere i Esbjerg og Varde kommuner, giver Nordby Fjernvarme nu også sit besyv med i et skarpt høringssvar, hvor konsekvenserne for de næsten 1.000 husstande på Fanø ridses op.

Annonce

Fanøs svar

  • Nordby Fjernvarme A.m.b.a. indsendte i sidste uge høringssvar til Energistyrelsen i anledning af den påtænkte tilladelse til Ørsted om nedlukning af Esbjergværket med udgangen af 2022.
  • Fjernvarmeselskabet skriver blandt andet i konklusionen:
  • "Det vil derfor ud fra Nordby Fjemvarmes synspunkt være nødvendigt både forsyningssikkerhedsmæssigt, prismæssigt og miljømæssigt at fortsætte med levering fra fastlandet og DIN Forsyning via den eksisterende undersøiske rørledning. Nordby Fjernvarme vil derfor på det bestemteste fraråde, at Energistyrelsen meddeler Ørsted tilladelse til at tage Esbjergværkets blok tre permanent ud af drift pr. 3 1 .12.2022 og i stedet pålægger Ørsted krav om at opretholde driften frem til 31.03.2024."

Tvisten

Tvisten handler meget kort fortalt om, at det tidligere Dong Energy, nu Ørsted, i 2017 meddelte sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022, og dermed lukker Esbjergværket, hvis Energistyrelsen giver den nedlukningstilladelse, Ørsted har søgt om.

Din Forsyning - og dermed Esbjerg og Varde kommuner - ønsker mere tid til at få den rette, fremtidssikrede og bæredygtige varmeløsning på plads, og argumenterer for, at det tidligst kan lade sig gøre med udgangen af 1. kvartal 2024. Din Forsyning beder altså om fem kvartaler ekstra, men det afviser Ørsted. I Energistyrelsens udkast til afgørelse, der kom i juni i år, ser det ud til, at Ørsted får sin vilje, og det fik i sidste uge Din Forsyning - og også Nordby Fjernvarme - til at øge presset med en ny omgang høringssvar.

Beslag på færgen

- På Fanø er vi optagede af tre ting: forsyningssikkerhed, den grønne omstilling og en rimelig økonomi for forbrugerne. Energistyrelsens udkast til afgørelse er dybt, dybt bekymrende, og det får nogle konsekvenser, som vi er nødt til at handle på. Vi har et udvalg i gang, der arbejder med fremtidig energistrategi i forhold til varmeforsyning, og udvalget skriver, at det kan give god mening at arbejde med en varmepumpeløsning drevet af grøn el, men det er ikke noget, vi kan gøre over en nat. Hvis vi skal omlægge til en reel, bæredygtig løsning, som formentlig heller ikke kan stå alene, har vi brug for mere tid, siger Sofie Valbjørn.

Borgmesteren understreger, at Nordby Fjernvarmes reserveenheder ikke kan klare kontinuerlig drift i længere perioder, og den er i øvrigt også baseret på fyringsgasolie. Etablerer øen et biomasseanlæg, hvilket måske nok kan nås, vil fragten af biomassen i mange år fremover lægge et vist beslag på Fanøfærgen.

- Det er rent ud sagt katastrofalt, hvis vi skal tvinges ud i en hovsaløsning i form af ombygning til biomasse. Biomasse er ikke reelt bæredygtigt, og transporten med en dieseldrevet færge er det er da slet ikke. Energistyrelsen glemmer, at vi altså har en transportudfordring til øen, og vi er rigeligt udfordret af køproblematikker ved færgen i forvejen. 40 procent af vores varme kommer i dag fra Esbjergværkets fjernvarme, så det er ikke ubetydelige mængder, der skal fragtes. Derfor er jeg også glad for, at Nordby Fjernvarme har afgivet et skarpt høringssvar. Nu har vi lige fået en ny regering, der taler meget om grøn omstilling, og hvis regeringens klimamål skal nås, skal man ikke tvinge os ud i en pseudo-lappeløsning for at imødekomme en popsmart melding til et energiselskabs aktionærer, siger Valbjørn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];