Annonce
Esbjerg

Fanø-strid fortsætter: Troldens nabo vil stadig have ham smidt på porten - men trolden får foreløbig fred

Denne ryddede sti til trolden går over Jens Madsens grund, og det er han godt træt af. Der kommer hundredvis af gæster og turister ved familiens ejendom, så Jens Madsen kæmper for at få trolden Anker flernet og området genetableret. Privatfotos
Nabo til trolden Anker har stadig en daglig folkevandring af 100-150 mennesker til og fra den siddende trold på lossepladsen. Han håber, undersøgelse fører til, at trolden fjernes, og trafikken på den ulovlige sti på hans jord ophører.
Annonce

Fanø: Trolden sidder stadig midt på lossepladsen - den losseplads, som den utilfredse landmand, Jens Madsen, i øvrigt ejer halvdelen af.

Men trolden Anker får lov til at blive siddende i fred for Jens Madsen, mens embedsfolkene laver en undersøgelse af, hvordan trolden endte på det nordlige Fanø.

Jens Madsen har en bondegård lige dér tæt på trolden. Og fodgængernes sti til trolden går ind over hans grund og sender hundredvis af turister og børnefamilier hen over hans ejendom til trolden.

- Jeg håber stadig, at undersøgelsen og redegørelsen til politikerne ender med, at trolden bliver flyttet, siger Jens Madsen.

Annonce

Afventer redegørelse

Han vil give kommunen ro til at arbejde med sagen og afvente den færdige redegørelse, inden han eventuelt klager til Planklagenævnet.


Jeg håber stadig, at undersøgelsen og redegørelsen til politikerne ender med, at trolden bliver flyttet.

Jens Madsen, gårdejer og nabo til trolden


- Jeg er træt af trolden, men jeg har tid til at vente, til sagen er undersøgt til bunds med hensyn til lokalplanens formål, borgmesterens indblanding og embedsmændenes behandling af sagen, siger Jens Madsen.

Annonce

Mange besøger stadig trolden

Der er stadig 100-150 besøgende dagligt ved trolden, men når vinteren kommer, og tyskernes efterårsferie er slut efter næste uge, håber han, at det ebber lidt ud med folkevandringen til lossepladsen og trolden Anker.

Han er dog ikke i tvivl om, at trolden bliver et stort trækplaster til julen og nytårets gåture med familien.

- Det ebber ikke ud - de mange mennesker kommer ikke bare på grund af nyhedens interesse, siger han.

Trolden Anker er i forvejen et mål for mange Fanø-besøgendes gåture.

- Den her sag er ikke gået efter bogen. I første omgang havde de otte uger fra juni til at få godkendelser på plads, efter at sagen var behandlet i kulturudvalget og byrådet. Men da man skulle i gang i august med trolden, var tingene ikke i orden. Det er dårligt arbejde, siger Jens Madsen.

Denne ryddede sti til trolden går over Jens Madsens grund, og det er han godt træt af. Der kommer hundredevis af gæster og turister ved familiens ejendom, så Jens Madsen kæmper for at få trolden Anker flernet og området genetableret. Privatfoto

Han mener, at det vil været oplagt at placere trolden i et af de skovområder på Fanø, der er udpeget til publikumsaktiviteter.

- Hvorfor bruger man ikke et af disse steder, når man nu absolut vil have den trold. Det virker, som om forvaltningen ikke har været ordentlig inde i sagen, siger Jens Madsen, der fastholder, at det er hans indtryk, at borgmester Sofie Valbjørn har "presset sine embedsmænd"

Kernepunktet i selve sagen er den manglende overholdelse af klagefristen ved den første placering i klitplantagen ved Rindby. Danmarks Naturfredningsforening gjorde dengang opmærksom på, at byggeriet ikke måtte gå i gang inden klagefristens udløb, men det respekterede teamet af trolde-byggere ikke.

Ved den anden placering på den gamle losseplads er spørgsmålet, om man kan placere trolden på et område, som i lokalplanen er udlagt til at ligge "ubenyttet hen". Det mener embedsmændene ved Fanø Kommune godt, man kan.

Og det er disse punkter og selve sagsgangen med borgmester Sofie Valbjørns ageren, som forvaltningen skal undersøge i sin redegørelse af sagen med de konkrete klagepunkter og de planmæssige forhold (lokalplanen, red.).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce