Annonce
Esbjerg

Fanø-udstilling skal til Berlin

I sportshallen ved Fanø Bad kan man i øjeblikket opleve fotoudstillingen Fanø Dagbog. Her viser store billeder, hvordan Fanøkvinden levede sit liv i dragten. Pressefoto.

Fotoudstillingen Fanø Dagbog, som åbnede for offentligheden lørdag den 18. august, skal i det nye år udstilles på den danske ambassade i Berlin.

Fanø: Siden. fotoudstillingen Fanø Dagbog åbnede for offentligheden lørdag den 18. august, har interessen for udstillingen været stor.

- Vi har haft et super tilfredsstillende besøgstal, og vi forventer også meget i de kommende måneder, siger Christel Seyfarth, som sammen med fotograf Ole Joern fra Red Star fotograferne i Esbjerg, Kis Sharashuvana fra Fannikerdagen og ægtefællen Jørgen Seyfarth står bag udstillingen.

Ikke alene er udstillingen kommet godt fra start med fine besøgstal, men Fanø Dagbog har også modtaget uopfordrede henvendelser om at få udstillingen ud i verden. Blandt andet den danske ambassade i Berlin har kontaktet Fanø Dagbog, og udstillingen rykkes derfor til Berlin i det nye år.

- Vi arbejder også på at få udstillingen andre steder hen. Den har potentiale til at rejse langt. Det er den største nye attraktion af kulturhistorisk art på Fanø. Selv om man som publikum ikke kender til Fanø, kan billederne og deres udtryk gøre mange besøgende nysgerrige på øens kulturhistorie, siger Christel Seyfarth.

Det største ønske er dog, at udstillingen kan komme tilbage igen og blive permanent på Fanø. Den er vigtig for øens kultur, og den vil blive et trækplaster for turister uden for sommerens højsæson ifølge Christel Seyfarth.

Annonce

Fanø Dagbog

Bag fotoudstillingen står ægteparret Christel og Jørgen Seyfarth samt fotograf Ole Joern fra Red Star fotograferne i Esbjerg og Kis Sharashuvana fra Fannikerdagen. Udstillingen kan opleves tirsdag-søndag klokken 13.00-17.00 indtil den 18. november. Entré koster 50 kroner, og børn under 12 år i følge med voksen er gratis. Læs mere på www.fanoedagbog.dk

Mere end bare badeferie

Ifølge hende er Fanø gennem årene druknet i markedsføring af badeferie og strandliv.

- Man har glemt kulturhistorien, og i vores optik bør det fylde mere. Vi er det eneste sted i landet, der har sådan en kulturhistorie, der stadig lever, og det har generet os i mange år, at den ikke fylder mere, siger hun.

Og det er netop derfor, at idéen til Fanø Dagbog opstod. Turister har haft mulighed for at opleve kulturen på Fanø til Fannikerdag og Sønderhodag, men ellers er historien om Fanø ikke blevet fortalt.

Fanø Dagbog fortæller gennem billeder historien om Fanøkvinden og det liv, hun har levet i dragten. Den er ikke romantiseret, men fortæller realistisk om det barske liv som kvinde på Fanø. Hos Fanø Dagbog håber man, at udstillingen kan give turister og gæster lyst til at opleve mere af Fanø på museer og skipperhuse.

En særlig stemning

En 600 kvadratmeter stor hal er blevet fuldkommen sort på både gulve, vægge og lofter. Her er kun de store billeder oplyst med spots, og rundt i krogene står levende lys. Imens man går rundt og kigger, kan man høre lyden af vind og Fanø-musik, som skaber den rette stemning.

- Mange udenlandske turister kommer herind og ser udstillingen og fortæller, at de har fået et forandret billede af Fanø. Efter de har været her, går de rundt i bymiljøerne og ser øen på en helt anden måde, siger Christel Seyfarth.

Fotoudstillingen kan opleves i sportshallen ved Fanø Bad indtil den 18. november.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce