Annonce
Esbjerg

Fanø Vesterland har slået dørene op

Det er ikke sommer-temperaturer, der præger årets Fanø Vesterland. Foto: Pelle Lindegaard Bügel
Startskuddet til dette års udgave af Fanø Vesterland har lydt for få timer siden. Det blæser, det er koldt, og det regner, men der stadig masser af lav at spore på på festival og på teltscenen, hvor den færøske sanger Teitur åbnede ballet klokken 12.00

Fanø: Selvom de gode temperaturer lader vente på sig, har Fanø forlængst meldt udsolgt af de 3.000 billetter, der var sat til salg. Og her nogle timer efter åbningen er festivalen allerede fint besøgt.

Det er dog ikke sommerklæder, festivalgæsterne har iført sig. Det er både vinterjakker, huer og halstørklæder, der er fundet frem for at stå imod regnen og den kolde vestenvind. Heldigvis kan der opleves musik under tørvejr, idet teltscenen allerede åbnede klokken 12.00. Her gav den færøske sanger og sangskriver Teitur Lassen festivalgæterne noget at varme sig på. Og en halv time inde i koncerten var teltet og Teitur blevet lidt af et tilløbsstykke for de frysende, men glade festivalgængere.

Annonce

Fanø Vesterland 2019

  • Fanø Vesterland arrangeres af Jesper Møller Pedersen, der også fungere som daglig leder
  • Festivalen har i alt 472 frivillige
  • Fanø Vesterland er en kontantfri festival
  • Festivalpladsen er beliggende et par minutters gang fra færgelejet - på pladsen ved lystbådehavnen

Love Shop under åben himmel

Klokken 13.40 åbnedes open air-scenen af ingen ringere end det danske band Love Shop med forsanger Jens Unmack i spidsen. Fredagens øvrige artister på open air-scenen er The Savage Rose klokken 17.00, Dizzy Mizz Lizzy klokken 19.40 og til sidst er det Jonah Blacksmith, der lukker ballet klokken 22.20.

På teltscenen kan Baal opleves klokken 15.20, Northern Assembly klokken 18.20, The Grenadines klokken 21.00 og til sidst All My Exes klokken 23.40.

Festivalpladsen lukker klokken 01:00. Den sidste færge mod Esbjerg sejler klokken 02.15 natten til lørdag. Om lørdagen åbner festivalpladsen igen klokken 10.00.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce