Annonce
Esbjerg

Fanø Vesterland holder vejret og håber

Arrangørerne stiler stadig efter at afvikle årets Fanø Vesterland som planlagt, men det kan hurtigt ændre sig, erkender Jesper Møller. Arkivfoto: Fanø Vesterland
Fanø Vesterland 2020 bliver afviklet som planlagt. Det er i hvert fald hvad arrangør Jesper Møller stiler efter, men det kan hurtigt ændre sig, erkender han.
Annonce

Fanø: Mens koncerter og andre kulturelle arrangementer for tiden falder som fluer på grund af coronakrisen, holder Jesper Møller, arrangør af Fanø Vesterland, vejret og afventer situationen.

- Indtil videre møder jeg ind på arbejde hver dag med den ambition, at Fanø Vesterland 2020 bliver afviklet som planlagt. Men jeg er samtidig klar over, at der ikke er nogen garantier. Vi læner os op ad myndighedernes anbefalinger og følger de udmeldinger og retningslinjer, der bliver udstukket, og er de på det tidspunkt, at vi ikke bør afvikle festivalen, så aflyser vi naturligvis, siger Jesper Møller.

Han er i tæt kontakt med sine kolleger på andre danske festivaler, og de har alle en underlig fornemmelse i maven.

- Det hele udvikler sig dag for dag og time for time, så det vi vidste i går, kan se anderledes ud i morgen, så reelt er der ingen, der aner noget som helst. Vi kan bare sige, at vi har musikken, gæsterne og en helt ny festivalplads klar, vi håber bare at få lov at bruge den, siger Jesper Møller

Fanø Vesterland

Fanø Vesterland 2020 finder efter planen sted den 22. og 23. maj.

Der er i år udvidet med tre scener, og blandt navnene på plakaten er Medina, Magtens Korridorer, Claus Hempler og Jonah Blacksmith

Jesper Møller har mandag sendt en meddelelse om situationen ud på festvalens Facebookside.

Annonce

Hvad nu hvis?

Skulle coronakrisen bide sig fast i længere tid, og Fanø vesterland 2020 må aflyses, vil Jesper Møller helst ikke forholde sig til eventuelle konsekvenser. Ikke endnu i hvert fald.

- En aflysning vil naturligvis få nogle konsekvenser, også for os, men vi har valgt ikke at svare på hvad-nu-hvis-spørgsmål. Dem tager vi, når vi har noget konkret at forholde os til. Vi stiler stadig efter at afvikle årets festival, men skulle det komme til en aflysning, har vi forskellige løsninger i baghånden, nærmere kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt, siger Jesper Møller.

Og selv om han elsker sin festival, ser Jesper Møller corona-krisen i et lidt større perspektiv:

- Vi elsker vores lille ø-festival på Fanø, men det er også "bare" en festival, hvis eksistens på ingen måde er vigtig i forhold til de konsekvenser, denne situation ellers måtte få. Vi må stå sammen som samfund og klare os igennem denne tid, siger Jesper Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Varde For abonnenter

Socialdemokratiet kalder resultatet af egen idé for et "helt uacceptabelt flerårigt sparekatalog"

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce