Annonce
Esbjerg

Fanøboere: Bustiderne er ikke fleksible nok

Pædagoger fra Bakskuld, medarbejdere fra Dagli'Brugsen Sønderho og en ansat ved Sønderho Kro er utilfredse med Telebussens køretider, da det er blevet sværere at møde tidligt på arbejde i Sønderho. Fra Venstre: Mia Thonesen (tidligere pædagog ved Bakskuld), Alexander Krogsgaard (Dagli'Brugsen Sønderho), Susanne Lægs og Christina Kjeldsen. Privatfoto
Flere fanøboere, der arbejder i Sønderho, kritiserer bussernes køreplaner. Det skyldes, at flere borgere ikke kan nå de tidlige mødetider med den offentlige transport.

Fanø: Fanø Kommunes busplaner møder kritik fra fanøboere og esbjergensere, der arbejder i Sønderho med en tidlig mødetid.

Susanne Lægs, der arbejder som pædagog i Bakskuld, kan ikke møde ind til at åbne børnehuset på tilkaldevagten. Selv vom den officielle åbningstid er klokken 08.00, har forældrene mulighed for med forvarsel at aflevere deres børn allerede 06.45. I sådanne situationer skal Susanne Lægs møde klokken 06.30, men det kan hun ikke nå med bussen, der først starter i Sønderho klokken 06.30.

Inden da kører telebussen fra Nordby mod Sønderho, men her kan passagererne ikke stige på, da bussen endnu ikke er i rute. Dertil påpeger Susanne Lægs, at det ikke tidligere var et problem at møde til tilkaldevagten, da bybusserne startede tidligere end telebussen.

Annonce

Busserne på Fanø

Telebussen blev indsat på Fanø den 8. oktober 2018. Efterfølgende blev det godkendt, at Telebussen også kan køre fra dør til dør ved bestilling. Bussen kan bestilles mellem klokken 07.45-15.30 og igen 19.00-23.00 i hverdage samt 19.00-23.00 i weekender. Telebussen starter dog allerede almindelig kørsel i hverdagen klokken 06.30 fra Sønderho. Inden da kører bussen fra Nordby til Sønderho, men her kan buspassagerer ikke køre med, da den endnu ikke er i rute.

Ikke kommunens problem

Susanne Lægs har henvendt sig til kommunen angående telebussens køreplan. I den forbindelse påpeger hun, at busproblemerne er et privat problem, da hun først er kommunalt ansat, når hun i børnehuset trækker sin usynlige uniform på. Af kommunen har hun fået at vide, at hun blot kunne købe en elcykel.

Det samme har Christina Kjeldsen fra Sønderho Kro oplevet, da hun henvendte sig angående De Blaa Bussers køreplan.

- Han (Arne Blaabjerg Jensen red.) kunne ligeså godt have skrevet, at jeg bare kunne cykle, så sarkastisk og overfladisk var han, siger hun.

Arne Blaabjerg Jensen, der er senioringeniør ved Fanø Kommune, siger, at det bunder i økonomiske elementer.

- Vi har ikke kunnet finde en løsning på det indenfor de økonomiske rammer, vi har.

Flere oplever samme problem

Hos Dagli'Brugsen Sønderho har telebussen også haft konsekvenser for personalet. Brugsuddeler Lars Jessen har fortalt, at han blandt andet har haft en medarbejder, der var nødsaget til at opsige sit arbejde, da han ikke kunne møde ind til den tidlige vagt. Yderligere er to-tre af hans medarbejdere afhængige af den offentlige transport, hvorfor de ofte må finde på andre løsninger.

- Der er nogle på cykel, der håber på, at det ikke bliver en hård vinter, siger Lars Jessen med et strejf af humor i stemmen.

Susanne Lægs foreslår, at telebussen kan fungere som tilkaldevagt de dage, hvor nogen skal møde, før køreplanen starter. På den måde ville kommunen imødekomme de borgere, der har brug for tidligere kørsel samt undgå, at bussen skal køre fast uden passagerer. Busserne vil Susanne Lægs fortsat være afhængig af, da hun ikke har kørekort.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce