Annonce
Esbjerg

Fanødragten skal have et fast hjem: Fanø Dagbog har indgivet bud på den gamle efterskole

Fanø Dagbog har indgivet bud på den tidligere søfarts- og efterskolebygning. Og man håber, at Fannikkerdagen vil byde på den resterende del. Arkivfoto: Annett Bruhn
Fanøs kulturhistorie skal bevares. Sådan lyder det fra Fanø Dagbog, der netop har indgivet bud på den tidligere søfarts- og efterskolebygning. Drømmen er, at faste rammer om Fanø Dagbog kan medvirke til at bevare Fanøs kulturarv.

Fanø: Den tidligere søfarts- og efterskolebygning på Vangled på Fanø er fortsat til salg. Det vil sige alt udover den del af bygningen, der huser vandrehjemmet Fanø Night & Stay. Men nu har Fanø Dagbog indgivet bud på en del af bygningerne.

I perioden august 2018 til oktober 2019 var Fanø Dagbog at finde i ferielejligheder ved Fanø Bads tennishal, men siden da har man stået uden faste rammer. Hallen skulle nemlig rumme lyden af tennis endnu engang.

- Jeg har længe haft kig på den tidligere søfartsskoles bygninger, og vi vil gerne have et permanent sted til vores udstilling. De her lokaler kan vi se muligheder i, siger Jørgen Seyfarth, der sidder i Fanø Dagbogs bestyrelse.

Annonce

Fanø Dagbog

Fanø Dagbog er en selvejende institution med en bestyrelse på fem personer. De har sammensat en udstilling, der omhandler Fanøkvinden og hendes liv set gennem Fanødragten i perioden 1741 til 1890. Udstillingen, der var sammensat af fotos, blev fortalt som en slags dagbog. Meningen med udstillingen var at sætte fokus på Fanøs kulturhistorie.

Bestyrelsen består af Ole Joern, Kis Sharashuvana, Christel Seyfarth, Jørgen Seyfarth og Lindy Kjøller.

Dragthistoriens kulturinstitution

Muligheder blev der i hvert fald også spottet. Efter buddet blev indgivet til kommunen, begyndte bestyrelsen nemlig at snakke om at udvide samarbejdet med Fannikkerdagen. Idéen lød på, at Fannikkerdagen skulle indgive bud på den resterende del af bygningerne, for så kunne man skabe en ny kulturinstitution med fokus på Fanødragten.

- Det ville skabe en synergi, hvis vi var under samme tag. Vi bidrager med at vise, hvordan livet har været, og Fannikkerdagen viser, hvordan man stadig arbejder med dragten. På den måde kan besøgende få en totaloplevelse, siger Jørgen Seyfarth.

I dag har Fannikkerdagen heller ikke faste rammer. I øjeblikket lejer de sig ind i nogle af lokalerne på den tidligere søfarts- og efterskolebygning, så de kan arbejde på Fanødragten. Det har blandt andet betydet, at den populære Fanødragt har stået hengemt i dragkisten for kun at blive lukket ud to gange årligt.

Bestyrelsen bag Fanø Dagbog håber derfor, at Fanø Byråd godkender deres bud på bygningerne, så de sammen med Fannikkerdagen kan være med til at bevare Fanøs kulturarv.

- De unge mennesker i dag skal også være bevidste om, hvor de kommer fra, og hvorfor tingene har udviklet sig, som de har, siger Jørgen Seyfarth.

Hvorvidt Fannikkerdagen vil indgive bud på den resterende del af søfarts- og efterskolebygningerne er endnu uvist, men Fannikkerdagen har allerede udvist interesse. De to institutioner, Fanø Dagbog og Fannikkerdagen, skal derfor snart mødes for at diskutere deres muligheder.

Fanø Dagbog håber, at Fanø Byråd vil acceptere buddet på den tidligere søfarts- og efterksolebygning. Det giver nemlig rammer til, at Fanødragten kan blive stivet af og fremvist. Arkivfoto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce