Annonce
112

Fanøs natteravne er ikke et vagtværn

Natteravne i aktion. Fredag den 12. april var Fanøs nye natteravne på deres første tur. Arkivfoto
Det kendte og landsdækkende koncept 'Natteravnene' er nu også kommet til Fanø, hvor de ved deres blotte tilstedeværelse vil skabe tryghed blandt øens unge og deres forældre. Ny Øhlenschlæger, der er én af natteravnene, fortæller, at de hverken er et vagtværn eller kommer med løftede pegefingre.

Fanø: Du er sikkert stødt på dem en aften i byen. Med deres letgenkendelige, gule jakker er de en del af nattelivet i flere danske byer. Mens alle andre nyder en god aften i byen, traver de trofast gennem gadebilledet fyldt med fulde mennesker og udstråler synlighed og hjælp, hvis behovet opstår.

Natteravnenes gule jakker lyste op på nattehimmelen for første gang i 1998 i Helsingør og Randers. Siden har trenden med det gule outfit bredt sig til ikke blot at være landsdækkende, men også bredt sig udover Nordatlanten til Færøerne og Grønland. Den seneste bastion, som konceptet har indtaget, ligger dog kun 12 minutter ude i Vesterhavet. Et ønske om at forebygge utryghed for øens unge, har fået 43-årige Ny Øhlenschlæger i forening med 20 andre frivillige til at melde sig under de gule faner.

- Det er ikke, fordi vi oplever nogle store problemer i nattelivet på Fanø, men efter en varm sommer sidste år, der gav anledning til mere udendørs fest blandt øens unge end normalt, besluttede vi, at det kunne være godt at skabe tryghed for de unge og deres forældre, siger Ny Øhlenschlæger og fortsætter:

- Fanø er speciel, fordi der ikke er så mange steder, hvor de unge kan gå hen og holde fest, som man kan andre steder. Det foregår udenfor, og her vil vi gerne være synlige og give de unge en mulighed for at se sig selv udefra, når vi går rundt i nattetimerne. Men vi er altså ikke et vagtværn, der kommer med løftede pegefingre, siger Ny Øhlenschlæger.

Annonce

Natteravnene

Natteravnene arbejder ud fra fem grundlæggende principper:

  1. Natteravnene er synlige og observerer, de blander sig aldrig fysisk i uroligheder - men tilkalder professionel hjælp om, hvis det er nødvendigt
  2. Natteravnene går altid i hold på tre i den karakteristiske gule beklædning. Helst med deltagelse af begge køn og forskellig baggrund, også etnisk
  3. Natteravnene færdes altid i det offentlige rum (på gaden, i bus eller tog) - aldrig inde, hvor de unge morer sig, i ungdomsklubber, værtshuse, diskoteker
  4. Natteravnene giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge (på de unges initiativ), men uden at yde egentlig rådgivning. Det overlades efter situationen til professionelle i det lokale netværk eller de unges forældre, familie og bekendte
  5. Natteravnene hjælper forulykkede børn og unge - helst gennem deres venner og familie. Holdet følger ikke nogen hjem alene og låner aldrig penge ud.

Ungdommen mødes med bolsjer

Fanø har ikke ry for at være et sted, der svømmer i sociale problemer blandt børn og unge. I efteråret fortalte det konservative byrådsmedlem på Fanø Frej Kofoed Petersen (K) til JydskeVestkysten, at han var træt af, at en gruppe unge brugte Fanø Skole som arnested for røg og druk, hvor de efterlod sig skodder fra joints på jorden.

- For det første er det usundt. Derudover mener jeg, det er et kæmpe problem, at de kan sidde dér og drikke og ryge uden opsyn. Der kommer endda børn fra Esbjerg for at hænge ud dér, fordi de kan gøre det uden opsyn, sagde Frej Kofoed Petersen til JydskeVestkysten den 25. november sidste år.

Han bad om en orientering på området fra borgmester Sofie Valbjørn (Alt), men det afviste hun.

- Det er en lille gruppe af unge mennesker, der ikke opfører sig ordentligt, og som er kommet ud i en dårlig kultur. Men det er jo ikke afspejlende for ungdommen på Fanø generelt, og det synes jeg, at man skal huske, sagde borgmester Sofie Valbjørn.

Ifølge Ny Øhlenschlæger kommer natteravnene ikke til at patruljere gaderne tynde for at forhindre de unge mennesker i at hygge sig. Er der tale om vedvarende sociale problemer, er det en opgave for myndighederne.

- Som alle andre unge mennesker skal de unge på Fanø også have lov til at vifte lidt med ørerne. Vi vil være synlige, men vi sniger os ikke rundt i krogene og holder øje med folk. Opstår der større problemer, er det landbetjenten, man skal have fat i. Og er der nogle, der har fået lidt for meget ind under vesten, sladrer vi ikke til forældrene. Vi tager kontakt på de unges opfordring, og man er altid velkommen til at få en snak med os og et bolsje, siger Ny Øhlenschlæger.

Selv er Ny Øhlenschlæger født og opvokset på Fanø. Til daglig er hun selvstændig, og sidder også i skolebestyrelsen på Fanø Skole, hvor hun har to børn gående på 6 og 10 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mysterium om døde måger ved ny sø

Vejen

Der køres stadig alt for stærkt

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce