Annonce
Esbjerg

Fanøs nye kommunaldirektør forlader posten efter få måneder: Har landet job i Tønder

Lars Møldrup 55 år, er gift og har tre store børn. Han bor i øjeblikket i Esbjerg. Arkivfoto: André Thorup
Han tiltrådte i november 2020 og han fratræder ved udgangen af maj 2021. Fanøs nye kommunaldirektør Lars Møldrup har landet job i Tønder Kommune.

Fanø: Stillingen som kommunaldirektør i landets næstmindste kommune bliver snart ledig igen.

Fanøs nye kommunaldirektør Lars Møldrup er blevet ”snuppet” af Tønder Kommune til samme stilling, og han fratræder derfor ved udgangen af maj efter blot seks måneder på posten.

- Jobbet som kommunaldirektør på Fanø var både spændende og udfordrende. Men jeg må blankt erkende, at da stillingen som kommunaldirektør i Tønder Kommune blev opslået, så måtte jeg mærke efter og navigere efter denne. Tønder Kommune har mange muligheder og en organisatorisk stærk struktur og organisering, siger Fanøs nu afgående kommunaldirektør i en pressemeddelelse fra Tønder Kommune.

Annonce

Lars Møldrup er 55 år, og bor sammen med sin kone. Han har tre store børn, og bor i øjeblikket i Esbjerg. Den kommende kommunaldirektør har dog stærke forbindelser til Tønder Kommune, hvor han har arbejdet på rådhuset i ni år fra 2009 til 2018 blandt andet som fagchef for Asylsyd, Borgerservice, IT, HR og borgmester- og direktionssekretariatet. Oprindeligt er han uddannet installatør, men han har siden taget forskellige lederuddannelser.

Lars Møldrup tiltræder jobbet i Tønder den 1. juni.

Blå bog

Lars Møldrup er 55 år gammel og oprindeligt uddannet installatør. Siden har han taget forskellige lederuddannelser blandt andet en masteruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet.

Han har tidligere været ansat i Tønder Kommune fra 2009 til 2018.

Herefter var han direktør for Brand & Redning Sønderjylland.

I 2020 tiltrådte han som kommunaldirektør i Fanø Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce