x
Annonce
Tønder

Fane og gymnaster luftes i Tønder

Søndag den 8. marts er der dømt gymnastikopvisning i Tønder, når Tønder Sport og Fritidscenter lægger gulv til Tønder Gymnastiksforenings forårsopvisning. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

Tønder: Søndag den 8. marts er dagen, hvor årets forårsopvisning for Tønder Gymnastikforening løber af stabelen i Tønder Sport og Fritidscenter.

Denne dag byder på alle de traditioner, som hører sig til, når gymnasterne dukker frem fra træningslokalerne, og viser vinterens resultater frem for familie og venner.

Opvisningen starter klokken 10, og helt frem til klokken 13 kan man glæde sig over 12 gymnastikhold, hvor gymnasternes alder varierer fra helt små børn til gymnaster lidt oppe i årene.

- Sidste år havde vi ni hold på gulvet, så der er lidt flere i år. Det skyldes blandt andet, at vi i år har haft et talenthold, som også er med til opvisningen, fortæller Sanne Moesgaard Andersen fra Tønder Gymnastikforening.

Opvisningen byder i år - udover foreningens egne hold - også på to gæstehold. DGI Tønder Egnens MiniMix starter opvisningen, og som rosinen i pølseenden for opvisningen, går det store elevhold fra Vojens Efterskoles på gulvet.

Sanne Moesgaard Andersen forventer, at omkring 500 betalende gæster vil være til stede på tilskuerpladserne ved årets opvisning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce