Annonce
Varde

Fanen får artilleriet til at flyve igen

Dronning Margrethe genindviede fredag Danske Artilleriregiments fane. Til venstre ses oberst Torben Dixen Møller fra Danske Artilleriregiment. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne kan igen kalde sig et selvstændigt regiment. Et tegn på flere muskler til Hæren, som især opruster på Oksbøl Kaserne med både nye haubitser og et nyt luftværn.

Oksbøl: En bidende kulde og en meget frisk vestenvind bød fredag dronning Margrethe velkommen til Oksbøl Kaserne. Hun spredte derimod varme, vid og forhåbning for de cirka 600 soldater ved paraden hos Danske Artilleriregiment, der fik genindviet sin fane. En opgave og et hverv, som dronning Margrethe altid har taget meget seriøst. Fanen blev strøget den 28. februar 2014, da Danske Artilleriregiment efter 330 år blev nedlagt på Varde Kaserne.

- Det er en stor dag for Danske Artilleriregiment at få sin fane. Gennem generationer har man levet med, kæmpet med og er død under fanen, sagde dronning Margrethe.

Fanen er soldaternes samlingsmærke, hvorfor dronning Margrethe gav udtryk for, at fanen betyder umådeligt meget for soldaterne.

- Må fanen altid vaje uplettet og smukt over jer, sagde dronning Margrethe, som derefter overrakte fanen til oberst Torben Dixen Møller fra Danske Artilleriregiment.

Annonce

Danske Artilleriregiment

Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne modtager de kommende år 50 nye Piranha 5, ligesom der som minimum kommer 15 haubitser fra franske Nexter. Formentlig bestiller Forsvaret seks haubitser mere.Den samlede investering til nye haubitser og pansrede mandskabsvogne til Danske Artilleriregiment beløber sig til minimum 1,1 milliarder kroner.

Danske Artilleriregiment er normeret til 500 mand. Der er dog kun 400 mand. I 2023 skal Danske Artilleriregiment op på 650 mand.

Forsvarschefen Bjørn Ingemann Bisserup ankommer til Oksbøl Kaserne, som er det nye navn i stedet for Oksbøllejren. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Fane i tænderne

Og netop det forhold, at Danske Artilleriregiment genopstår som selvstændigt regimentet, er den direkte årsag til, at Oksbøllejren fra 1929 ændrer navn til Oksbøl Kaserne. For som Torben Dixen Møller siger, så hører et regiment til på en kaserne og ikke til i en lejr.

Han bød samtidig velkommen til 140 værnepligtige, der mødte ind for fire dage siden. Og for de nye værnepligtige og kvinder med værneret understregede han vigtigheden ved at have sin egen fane.

- At modtage en fane af hendes majestæt dronningen er det største, et regiment kan opleve, sagde Torben Dixen Møller.

En fane, som fanebæreren skal vogte med sit liv. Ja, hvis begge arme hugges af, så føres fanen med tænderne. Og Gud forbyde det at give sit liv for fanen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) understreger vigtigheden af, at vi som land selv tager et større ansvar for vores egen sikkerhed. Det er oprustningen i Danske Artilleriregiment et godt udtryk for. Indtil 2023 får artilleriet nyt grej for cirka 1,1 milliarder kroner. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Fane af gavn

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) deltog også i paraden sammen med forsvarschef Bjørn Ingemann Bisseup, hvilket understreger betydningen at have sin egen fane. Og det er ikke en fane af navn, men af gavn.

- Danmark vil og skal påtage sig et større ansvar for egen sikkerhed. Og artilleriet er centralt i Hærens bemanding af brigaden, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Når det nuværende forsvarsforlig udløber i 2023, så vil cirka 10 procent af Hæren eller 650 mand udgøre Danske Artilleriregiment, der står til at få nyt udstyr for cirka 1,1 milliarder kroner. Blandt andet nye haubitser og pansrede mandskabsvogne Piranha 5 monteret tung morter. Derudover forberedes et nyt luftværn, hvorved artilleriet bliver flyvende igen.

Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce