Annonce
Varde

Fanen får artilleriet til at flyve igen

Dronning Margrethe genindviede fredag Danske Artilleriregiments fane. Til venstre ses oberst Torben Dixen Møller fra Danske Artilleriregiment. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne kan igen kalde sig et selvstændigt regiment. Et tegn på flere muskler til Hæren, som især opruster på Oksbøl Kaserne med både nye haubitser og et nyt luftværn.

Oksbøl: En bidende kulde og en meget frisk vestenvind bød fredag dronning Margrethe velkommen til Oksbøl Kaserne. Hun spredte derimod varme, vid og forhåbning for de cirka 600 soldater ved paraden hos Danske Artilleriregiment, der fik genindviet sin fane. En opgave og et hverv, som dronning Margrethe altid har taget meget seriøst. Fanen blev strøget den 28. februar 2014, da Danske Artilleriregiment efter 330 år blev nedlagt på Varde Kaserne.

- Det er en stor dag for Danske Artilleriregiment at få sin fane. Gennem generationer har man levet med, kæmpet med og er død under fanen, sagde dronning Margrethe.

Fanen er soldaternes samlingsmærke, hvorfor dronning Margrethe gav udtryk for, at fanen betyder umådeligt meget for soldaterne.

- Må fanen altid vaje uplettet og smukt over jer, sagde dronning Margrethe, som derefter overrakte fanen til oberst Torben Dixen Møller fra Danske Artilleriregiment.

Annonce

Danske Artilleriregiment

Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne modtager de kommende år 50 nye Piranha 5, ligesom der som minimum kommer 15 haubitser fra franske Nexter. Formentlig bestiller Forsvaret seks haubitser mere.Den samlede investering til nye haubitser og pansrede mandskabsvogne til Danske Artilleriregiment beløber sig til minimum 1,1 milliarder kroner.

Danske Artilleriregiment er normeret til 500 mand. Der er dog kun 400 mand. I 2023 skal Danske Artilleriregiment op på 650 mand.

Forsvarschefen Bjørn Ingemann Bisserup ankommer til Oksbøl Kaserne, som er det nye navn i stedet for Oksbøllejren. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Fane i tænderne

Og netop det forhold, at Danske Artilleriregiment genopstår som selvstændigt regimentet, er den direkte årsag til, at Oksbøllejren fra 1929 ændrer navn til Oksbøl Kaserne. For som Torben Dixen Møller siger, så hører et regiment til på en kaserne og ikke til i en lejr.

Han bød samtidig velkommen til 140 værnepligtige, der mødte ind for fire dage siden. Og for de nye værnepligtige og kvinder med værneret understregede han vigtigheden ved at have sin egen fane.

- At modtage en fane af hendes majestæt dronningen er det største, et regiment kan opleve, sagde Torben Dixen Møller.

En fane, som fanebæreren skal vogte med sit liv. Ja, hvis begge arme hugges af, så føres fanen med tænderne. Og Gud forbyde det at give sit liv for fanen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) understreger vigtigheden af, at vi som land selv tager et større ansvar for vores egen sikkerhed. Det er oprustningen i Danske Artilleriregiment et godt udtryk for. Indtil 2023 får artilleriet nyt grej for cirka 1,1 milliarder kroner. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Fane af gavn

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) deltog også i paraden sammen med forsvarschef Bjørn Ingemann Bisseup, hvilket understreger betydningen at have sin egen fane. Og det er ikke en fane af navn, men af gavn.

- Danmark vil og skal påtage sig et større ansvar for egen sikkerhed. Og artilleriet er centralt i Hærens bemanding af brigaden, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Når det nuværende forsvarsforlig udløber i 2023, så vil cirka 10 procent af Hæren eller 650 mand udgøre Danske Artilleriregiment, der står til at få nyt udstyr for cirka 1,1 milliarder kroner. Blandt andet nye haubitser og pansrede mandskabsvogne Piranha 5 monteret tung morter. Derudover forberedes et nyt luftværn, hvorved artilleriet bliver flyvende igen.

Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe besøgte fredag Oksbøl Kaserne for at genindvie fanen hos Danske Artilleriregiment. Et regiment, som kan dateres tilbage til 1684, men som blev nedlagt den 28. februar 2014. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce