Annonce
Indland

Fange flygtet under besøg på hospital i København

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En 45-årig indsat i Ringe Fængsel stak mandag af fra Kriminalforsorgen, da han var på Bispebjerg Hospital.

En indsat i Ringe Fængsel er flygtet, mens han var på Bispebjerg Hospital i København. Den 45-årige mand blev bevogtet, da det klokken 17.23 mandag lykkedes ham at stikke af.

Det fortæller Jesper Frandsen, vagtchef ved Københavns Politi.

- Arrestanten var af personlige årsager på besøg på Bispebjerg Hospital under bevogtning af Kriminalforsorgen. I forbindelse med besøget undviger han.

- Vi er ved at undersøge, hvilke omstændigheder der lå til grund, siger vagtchefen.

Han oplyser, at manden inden flugten var ved at afsone en dom i Ringe Fængsel på Fyn. Det er ifølge Kriminalforsorgens hjemmeside et lukket fængsel for udvisningsdømte kriminelle.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvad den undvegne fange var dømt for. Der er dog ingen grund til, at folk bliver bange, mener han.

- Vi vurderer ikke, at han er farlig, siger Jesper Frandsen.

Politiet forsøger at klarlægge, hvordan det lykkedes den indsatte at flygte, og hvor han opholder sig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce