Annonce
Esbjerg

Fannikerne er på barrikaderne for Svenskerbroen

Svenskerbroen.

FANØ: Svenskerbroen i Nordby har ligget der siden 1800-tallet, men i god stand har den ikke været i mange år, og da Bodil - stormen i 2013 - kom forbi, blev den decideret farlig at færdes på. Fanø Kommune ønskede af fjerne den helt, men så kom øboerne på barrikaderne!

Mange ser den gamle bro som et sidste monument over Fanøs storhedstid inden for søfart, og den har da også været beskrevet i bøger og afbilledet på postkort gennem mange år. Derfor blev foreningen Bevar Svenskerbroen oprettet, og i løbet af blot et par uger har den fået over 150 medlemmer og over 400 støtteerklæringer på Facebook. Og så er vi endda midt i ferietiden.

Hensigten med foreningen er at få broen registreret og genopført, som den var dengang, den var en vigtig del af livet på havnen, og tirsdag 9. august klokken 19.00 er der møde i foreningen i Sejlklubbens lokale, Nordby. Her vil foreningen fortælle om sagsforløbet indtil nu og uddybe sin målsætning.

På mødet vises der også optagelser af de 85 malerier, fotos og postkort, som øens befolkning velvilligt har udlånt til udstillingen Bevar Svenskeren i Galleri Enggård, og to af malerierne denne mødeaften blive solgt på auktion, som støtte til foreningens arbejde.

Navnet på broen kommer af, at det inderste af broen er træ fra et gammelt svenskerskib, der engang lå til grund ud for Nordby.

/caa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce