Annonce
Esbjerg

Fantasyfestival med spil, bøger og børnenes Silja

Skjalde. Gøgleroptræden. Virkelighedens Game of Thrones. Rollespillet Ær. "Om at skrive" med Mette Finderup. Og en ægte fantasyquiz i pubquiz-stil. Dét er bare et lille udpluk af overskrifterne for dette års Fantasyfestival. Festivalen er i år så stor, at der er åbent hele vejen rundt i biblioteket, og søndagens program er lige omfattende som lørdagens. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Den femte udgave af Fantasyfestival på biblioteket tegner til at blive et brag, for deltagerantallet stiger år for år, og denne gang blev et af foredragene udsolgt lang tid i forvejen. Silja Okking, kendt fra Ramasjang, er vild med Esbjergs fest for både halv-, hel- og ikke-nørder.

ESBJERG: Den eneste større udfordring er egentlig, hvor de skal gøre af alle bøgerne imens. For ellers lader alt til at gå Esbjerg Hovedbiblioteks vej, når det kommer til den store fantasyfestival, der denne weekend indtager biblioteket for femte gang.

Deltagerantallet er eksploderet fra lige omkring 600 det første år til hele 3500 sidste år. Danmarks allerdygtigste fantasyforfattere siger gladeligt ja til at komme til Esbjerg, og fra udlandet kommer de også. Halvdelen af gæsterne kommer fra andre steder end Esbjerg Kommunen, og af dem kommer igen halvdelen helt uden for Region Syddanmark. Og så mange foreninger, forfattere og andre vil gerne have en stadeplads eller bod eller en aktivitet på festivalen, at man må operere med en venteliste.

- Vi er blevet en etableret festival i fantasymiljøet, både hos forlag, forfattere og alle mulige andre, der beskæftiger sig med fantasy. Og folk med interesse for området kommer hertil helt fra Nordjylland og Sjælland. Det er præcis, som vi drømte om, og det er da bare fantastisk at være så ombejlet, smiler Jannie Tolstrup, der er festivalkoordinator.

Annonce

Det kan man - blandt andet - opleve

Igen i år byder Fantasyfestivalen på meget forskelligartede oplevelser, lige fra at møde en troldmand og spise snobrød og vikingegryde, til at overvære - eller selv prøve kræfter med - rollespil.

En række kendte fantasyforfattere dukker op og holder workshops og foredrag og signerer bøger. Heriblandt for eksempel amerikanske Peter V. Brett, som er manden bag bestsellerfantasyserien ’The Demon Cycle’, som er oversat til 25 sprog.

Der er også populære Jakob Stegelmann, som mange kender fra på DR-programmet ’Troldspejlet’, der vil fortælle om fantasygenren. Netop dette foredrag er dog udsolgt allerede.

Andre fortæller om, hvordan man overhovedet skriver fantasylitteratur og tager springet ud i det, blandt andre forfatterne Lene Dybdahl og Malene Søvlsten, og så vil der være paneldebatter om eksempelvis grimdark-genren og om, hvorvidt der er for meget kærlighedstrekantsdrama i fantasy.

Dertil kommer en lang række andre aktiviteter.

Silja elsker Esbjerg

Lørdag klokken 10 slår biblioteket op og er nu blevet forvandlet til eventyrland. Lokalerne hedder nu ikke længere "møderum" og "foredragssal", men eksotiske navne som Dragehulen, Dommedagsbjerget, Våbenkammeret og Alkymistens tårnværelse. Området uden for biblioteket vil igen i år være omdannet til en markedsplads fuld af udklædte fra fantasyuniverset og med hver deres boder, værksteder og aktiviteter. Og overalt på biblioteket vil der foregå fantasy-aktiviteter, lige fra forfatterforedrag og paneldebatter til brætrollespil, filmsnak og gøgleroptræden.

Silja Okking, der er kendt som vært på DR's børnekanal Ramasjang, har selv bedt om at blive en del af festivalen i Esbjerg:

- Heldigvis må jeg være med for andet år træk nu. Det er simpelthen fantastisk, hvad der bliver lavet i Esbjerg. Og en megafed stemning, lige fra man ankommer og bliver mødt af middelalderbands og duften af middelaldermad. Det er bare det fedeste sted, og så er der både noget for de helt små børn og for de modne voksne, og man behøver ikke være nørd inden for fantasy for at få en kæmpe oplevelse, slet ikke. Det er for alle, siger Silja Okking.

Gratis adgang

Hun skal igen være moderator på to debatter om fantasy, og hun håber, at snakken kommer vidt omkring ligesom sidste år.

- Sidste år var det helt forfærdeligt at skulle stoppe tiden, da debatten kørte på højdepunktet. Folk ved så utrolig meget. Og jeg elsker jo det her med at nørde. Det behøver ikke være inden for et klassisk nørdet område, men bare det, at folk går 100 procent op i et eller andet og ved meget om det. Det synes jeg er magisk. Det er der faktisk lidt en superheltekraft i, siger værtinden, der selv spiller dungeons and dragons, ser Marvel-film og andet fantasy, ligesom hun har skrevet en bog om at nørde.

Fantasyfestivalen finder sted lørdag fra klokken 10-18 og søndag fra kl. 10-16. Der er fri adgang, men man skal købe et aktivitetsarmbånd på stedet, hvis man vil prøve aktiviteterne.

Da Silja Okking opdagede Fantasyfestival i Esbjerg for nogle år siden, blev hun så fascineret, at hun kontaktede festivalen og spurgte, om de måske kunne bruge hende til noget. For hun ville gerne være med. Og det er hun nu på andet år. Festivalen har desuden affødt en række læsekredse rundt om i landet, hvor nysgerrige mødes om at læse og diskutere fantasy. Særligt for læsekredsene er det, at også en del mænd deltager, hvor bogklubber og læsekredse ellers ofte har mest fat i kvinderne. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Kolding kæmpede mod vandmasserne: Her er forklaringen på oversvømmelserne

Annonce