Annonce
112

Far blev frikendt for vold mod sin søn

Retten frifandt faren for vold mod sønnen. Foto: Mads Dalegaard
Manden var anklaget for blandt andet knytnæveslag, hvilket skulle være sket i løbet af 2018.

SKJERN: En 37-årig mand fra Skjern-området er blevet frifundet for at have begået vold mod sin søn. Den 37-årige var tiltalt for at have slået den 10-årige dreng flere gange i perioden fra februar 2018 til september 2018. Drengen skulle have fået knytnæveslag i både hovedet og brystkassen, ligesom faren var tiltalt for at have hevet drengen hårdt i armen og slået ham på hovedet med en mobiltelefon, så han fik en bule. Den 37-årige nægtede sig skyldig i anklagerne mod ham, selvom han indrømmede at have taget i drengens arm og at han havde lagt en telefon på drengens hoved, men han havde ikke haft hensigt til vold.

Annonce

Dommere var uenige

Han endte da også med at blive frikendt af domsmandsretten, der dog ikke var enige om afgørelsen. En domsmand mente, at drengens vidneforklaring både var så detaljeret og troværdigt, ligesom den blev understøttet af andre vidneforklaringer, at faren skulle dømmes for vold. Men de to andre mente ikke, at drengens forklaring blev tilstrækkeligt bakket op af de andre vidner, ligesom der var tidspunkter i forklaringerne, der ikke stemte overens. Dermed blev det flertallet, som bestemte dommen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce