Annonce
Indland

Far er frifundet for seksuelle overgreb på sine døtre

En mand er frikendt for seksuelle overgreb på sine døtre. Han og moren er dog dømt for vold mod deres børn.

En far er tirsdag blevet frikendt for at have forgrebet sig seksuelt på sine døtre i perioden mellem 2012 og 2017. Det oplyser Retten i Næstved.

Her var den 42-årige far tiltalt for at have voldtaget sin ene datter, da hun var mellem seks og ni år gammel, mens han var tiltalt for på et andet tidspunkt at have presset sit erigerede lem mod sin anden datters bagdel.

Retten har dog ikke fundet det bevist, at de seksuelle overgreb fandt sted. De overgreb var dog langtfra de eneste, han var tiltalt for.

Både den 42-årige far og den 43-årige mor er tirsdag blevet kendt skyldige i mange tilfælde af vold med karakter af mishandling af deres fire børn.

Forældrene har også tæsket hinanden og familiens hunde. Mange af voldsepisoderne fandt sted, mens børnene så det.

Overgrebene fandt sted fra omkring 2011 til 30. juni 2018, og for dem straffes faren med et års fængsel, mens moren straffes med fængsel i et år og tre måneder.

Faren er blandt andet kendt skyldig i flere gange om ugen at have slået sin yngste datter med kraftige lussinger og knytnæveslag. Hun blev ramt både på næsen, armene og benene.

Derudover har han med vilje mellem syv og otte gange skubbet hende ned af en trappe fra første sal. Han har desuden bedt de to ældste om at fastholde de to piger, mens han tæskede dem.

Moren har også spillet en aktiv rolle i mishandlingen, hvor hun blandt andet har sparket sin ene søn, givet ham knytnæveslag på kroppen og slået ham med et støvsugerrør på benene og kroppen.

Også han er blevet skubbet ned af trappen fra første sal. Det var moren, som skubbede, ligesom hun opfordrede faren til at slå sønnen.

Den 43-årige mor er også kendt skyldig i at have fået sine sønner til at sige, at deres far skulle have udsat dem for seksuelle overgreb, selv om hun vidste, at det var usandt.

Drengene har under sagen forklaret, at moren havde bedt både dem og pigerne om at sige, at deres far havde forgrebet sig på dem seksuelt. Det gjorde hun angiveligt, fordi hun ville have faren dømt.

Kvindens forsøg på at påvirke drengenes forklaringer har været med til, at hun idømmes en hårdere straf. Straffene på henholdsvis et år samt et år og tre måneder er ubetinget, hvilket vil sige, at de skal afsones.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce