Annonce
Indland

Far vil frifindes for anklager om overgreb mod fire børn

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Otte nye vidner skal afgive forklaring i Vejen-sagen om grove seksuelle overgreb og vold mod fire børn.

En 64-årig mand vil renses fuldstændig for anklager om seksuelle overgreb og vold mod fire børn.

Det fremgår, da Vestre Landsret mandag formiddag indleder den spektakulære sag, der i folkemunde er døbt Vejen-sagen.

- Jeg har på vegne af min klient nedlagt påstand om frifindelse, lyder det fra mandens forsvarsadvokat Allan Sørensen.

Alternativt en mildere straf, tilføjer han.

Den gråhårede mand, der i retten er iført sort joggingtøj med hvide striber på skuldrene, blev for et halvt år siden idømt fire års fængsel ved Retten i Esbjerg.

Han blev dømt for flere tilfælde af seksuelle overgreb mod sin dengang seksårige steddatter.

Men han blev frifundet for 16 andre anklagepunkter.

Hans samlever, en 60-årig kvinde, blev pure frifundet for alle anklager og kunne tage sit gode tøj og forlade retsbygningen i Esbjerg som en fri kvinde.

Anklagemyndigheden ankede efterfølgende byrettens dom til skærpelse.

Senioranklager Emil Stenbygaard kan på nuværende tidspunkt ikke løfte sløret for, hvilken straf han går efter.

Men han siger i sin forelæggelse, at hans hensigt er at få begge tiltalte dømt for samtlige punkter i det 11 sider lange anklageskrift.

Anklageren vil føre bevis for, at kvinden har deltaget i eller i hvert fald været vidende om overgrebene.

Også passiv medvirken er strafbart, påpeger han.

Byretten fandt, at flere af anklagepunkterne om vold mod parrets fire børn var forældet.

Men anklageren mener, at volden mod børnene er sket i sammenhæng med de seksuelle overgreb.

- Min påstand er, at ingen dele af anklageskriftet er forældet, siger Emil Stenbygaard.

Det er en omfattende sag, som landsretten skal behandle. Der er afsat hele 13 retsmøder til sagen.

21 vidner skal afgive forklaring, herunder otte vidner, som ikke blev hørt i byretten.

Det er blandt andet familiemedlemmer, venner og naboer, som skal afgive forklaringer.

De fire forurettede børn, der nu er i 30'erne, skal også afgive forklaring.

En af dem vurderes dog at være så psykisk medtaget, at hun ikke kan møde i retten.

Her vil retten i stedet se de videoafhøringer, der blev foretaget af kvinden, dengang sagen begyndte at rulle i efteråret 2017.

De to tiltalte har mandag formiddag endnu ikke haft lejlighed til at udtale sig i retten.

Tiden er gået med at oplæse anklageskriftet og dommen fra byretten.

Der ventes at falde dom i ankesagen i slutningen af oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce