Annonce
Sønderborg

Sønderborg kigger ind i en hård ghetto: I værste fald skal blokke rives ned

Nørager i Sønderborg ryger på den særlige hårde ghettoliste, hvis området til november 2020 igen er på Boligministeriets ghettoliste. For så har området været på listen fem år i træk. Arkivfoto: Timo Battefeld
Hvis der ikke gives dispensation til næste års ghettoliste, bliver Nørager formentlig til en såkaldt hård ghetto. I værste fald skal blokke rives ned. Det er rigtig ærgerligt, mener borgmesteren og peger på den gode udvikling.

Sønderborg: - Det er rigtig godt at se, at udviklingen går den rigtige vej med flere på arbejdsmarkedet, men området er udfordret, og hvis Nørager i 2020 igen kommer på ghettolisten, så ændrer det status til en såkaldt hård ghetto, hvor der skal mere radikale tiltag til som for eksempel nedrivning af blokke, siger borgmester Erik Lauritzen (S). Har et område været på ghettolisten i fem år i træk, ryger det på den såkaldte hårde ghettoliste.

Nørager og Søstjernevej-området har været på ghettolisten siden 2010, men var ikke på i 2014 og 2015.

Siden har området dog opfyldt tre af de fem kriterier for at få ghettostemplet. Det gælder kriterierne for andelen af beboere med ikkevestlige baggrund, andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og andelen af beboere uden uddannelse ud over folkeskolen. På antallet af dømte opfylder området ikke længere kriteriet og for borgere uden for arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst, er der en positiv udvikling.

Problemet er nu, at det allerede bliver tal fra januar næste år, der kommer til at danne grundlag for 2020-ghettoliste. Den offentliggør Boligministeriet i november.

- Selv om det går den rigtige vej, så er 44,7 procent uden for arbejdsmarkedet stadig for mange. Men det er svært at komme længere ned, fordi mange er oppe i årene eller har fået tilkendt førtidspension, tilføjer Erik Lauritzen.

Annonce

Ghettoliste

Et boligområde med over 1000 beboere optages på ghettolisten, når andelen af beboere i området med ikke-vestlig baggrund er større end 50 procent, og det derudover i fem år i træk opfylder mindst to af følgende fire kriterier:

Mere end 40 procent af beboerne på 18-64 år har hverken job eller er under uddannelse. Over 60 procent af beboerne på 30-59 år har ingen uddannelse ud over folkeskolen. Bruttoindkomsten blandt beboerne er under

55 procent af regionens gennemsnitlige bruttoindkomst. Andelen af beboere, der er dømt for kriminalitet, er tre gange højere end landsgennemsnittet.

For Nørager gælder:

44,7 procent står uden for arbejdsmarkedet.

1,81 procent er dømt

75,6 procent har kun gået i grundskole

Beboernes indtægter er 60,9 procent af regionens gennemsnitlige bruttoindtægt.

Søger dispensation

For at undgå et truende stempel som hård ghetto er kommunen nu gået i gang med at forberede en dispensationsansøgning, hvor man gør rede for den gode udvikling og de tiltag, man har gjort. Blandt andet den fokuserede indsats for at få flere af beboerne på arbejdsmarkedet eller i uddannelse herunder en jobmentorordning i området som en fremskudt beskæftigelsesindsats. To jobmentorer i den boligsociale helhedsplan har været i gang siden februar 2019.

- Sideløbende har vi dog også en dialog med boligforeningen (Sønderborg Andelsboligforening red.) for at finde ud af, hvad vi kan gøre, hvis området rammes af den hårde ghettoliste. Måske kan lejligheder laves om, tilføjer Erik Lauritzen.

Det kan være et alternativ til nedrivning af boligblokke. Således har Jørgensgård nær Sønderskoven, som dog ikke har været på ghettolisten, haft succes med at ombygge boligblokke til rækkehuse.

- Boligforeningerne har gennem årene investeret mange penge i Nørager, så vi vil gerne indgå nedrivning. Særligt når udviklingen er god, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce