Annonce
Livsstil

Farklumme: Kan man føde et barn i en treværelses lejlighed?

Ugerne er begyndt at falde som små døgnfluer. 20, 21, 22, og nu er Laura pludselig 28 uger henne. Og med samme hast stiger min puls og min bevidsthed om, at jeg altså snart skal være far.

Siden Laura tissede på pinden, har jeg tænkt verdenshave af tanker om, hvilken type far jeg gerne vil være. Om hvordan mit barn bliver. Om graviditet, nakkefoldsscanninger og kilo, der trænger sig ind under maveskindet på både Laura og mig. Men det er først nu, mens dagene løber som vilde heste, at jeg er kommet i tanke om den dersens fødsel. Altså selve fødslen.

Hvor? Hvad? Hvordan? Ja, I kan nok se, at jeg er journalist.

Annonce

Jeg skal være far

Klummen "Jeg skal være far" er skrevet af journalist på JydskeVestkysten Mark Michael Hede. Han er 30 år og bor sammen med sin kone, Laura, i Esbjerg.

I løbet af de seneste måneder har han gennem en række klummer taget os med helt tæt på hans og Lauras første graviditet.

- Om lidt skal Laura og jeg være forældre for første gang. Jeg skal være far. Det er skræmmende, og det er en drøm. Det er stort, og det er farligt. Det er "hvad nu hvis", og det er "bare nu ikke". Det er er begyndelsen på et nyt liv, og det er slutningen på et andet.

Det er de tanker og oplevelser, jeg i løbet af det næste år vil dele med jer.

Jeg håber, at I vil læse med.

Oliver Twist og hippiehelvede

Før Laura blev gravid, var der ingen som helst chance, som i 0,0 procent, for, at jeg ville overveje, at vores datter skulle komme til verden i vores treværelseslejlighed i Esbjerg. Jeg kommer af en lægefamilie, og jeg har selv arbejdet som sygehusportør i årevis. Jeg har hilst på hundreder af nybagte forældre, og så har jeg generelt stor tiltro til vores sundhedsvæsen. Så hjemmefødsler skænkede jeg ikke en tanke. Den slags foregår på sygehuset, tænkte jeg.

Jo, jo, min far blev da født hjemme på en midtjysk bondegård mellem heste, grise, køer og får. Men mine tanker om hjemmefødsler lænede sig nok nærmere op ad noget Oliver Twist-agtigt med død og ødelæggelse og porcelænsbaljer fulde af blodrødt vand. Eller måske noget lidt Thy-lejr-spelt-hippie-helved-agtigt med hørbukser og røgelse og så videre.

Men en dag, over en middag på en af Esbjergs bøfrestauranter (bestikkelse?) fortalte Laura mig, at det ville betyde meget for hende, hvis vi fødte derhjemme. Hun insisterede i hvert fald på, at jeg undersøgte sagen og i det mindste ville overveje det.

Så det gjorde jeg. Det er jo trods alt hende, der trækker det store læs. Selv om jeg nu alligevel synes, at min præstation for knap syv måneder siden er værd at nævne.

Et nej blev til et ja

Det vigtigste for mig, når Laura skal føde, er, at hun og vores datter er i sikkerhed. I trygge hænder. At der ikke kan ske dem noget. Og det har hovedsageligt været de tanker, der har tæsket løs inde i mit hoved, da jeg skulle overveje, om jeg kunne acceptere hjemmemodellen.

Derfor satte jeg mig ned med en bog, der for en gangs skyld ikke var skrevet af Hemingway, Sabroe eller Hergé. Om hjemmefødsler. Og jeg gennemtrævlede internettet for oplysninger. Og efterhånden, som jeg blev klogere, eller i hvert fald mere oplyst, begyndte min skepsis at falde fra hinanden.

Laura, jordemødrene og fakta fik mig overbevist.

Jeg ved ikke, hvad der er mest naturligt. At føde på sygehus eller derhjemme. I vand eller i luften. Blandt hvidkitlet fagpersonale eller venner og familie.

For nogle er det helt rigtigt at føde på sygehuset, men indtil videre er vores plan, at Laura føder hjemme i vores lejlighed. Og som overbeskyttende husbond og kommende far er jeg faktisk helt tryg ved det, nok især fordi vi har tre stenkast til sygehuset i Esbjerg. Men vigtigst af alt, er det der, Laura drømmer om at føde. Og det vil jeg ikke stå i vejen for.

Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russiske storhold

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce