FLENSBORG: Efter det slesvig-holstenske sundhedsministerium har fået mistanke om, at muteret coronavirus er i omløb i delstaten. Nu må man antage, at der også er muteret virus i omløb i Flensborg. Flere test viser tydelige tegn på, at det er tilfældet. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Prøverne er nu sendt videre til specialisterne på Charité-hospitalet i Berlin. Resultatet forventes i løbet af den kommende uge.
Overborgmester Simone Lange er bekymret.
- Eksempler fra flere andre, europæiske lande viser, hvor lumske mutationer kan være, fordi smittefaren stiger markant. Det kan brede sig som en steppebrand og true stabiliteten i vores sundhedvæsen forklarer hun.
Hun vil nu gøre alt for at undgå, at mutationer skader byen og dens borgere. Derfor er der nu indkaldt til drøftelser om de nødvendige forholdsregler.
- Også selv om der ikke er grund til panik beder jeg alle om at tage reglerne om afstand og hygiejne endnu mere alvorlig end ellers, understreger Simone Lange.