Annonce
Læserbrev

Farlig skolevej på nyanlagt cykelsti

Læserbrev: Om ganske kort tid samles alle Rødekros skolebørn på den nye Hærvejsskole. En ny cykelsti, som skal benyttes af rigtig mange børn, er næsten færdiganlagt. Men i Rise, og ikke mindst blandt beboerne i nybyggerkvarteret Plantevænget, sættes der stort spørgsmålstegn ved den nye cykelsti og børnenes sikkerhed.

Endelig var der blevet bevilget en længe ønsket cykelsti helt hen til Plantevængets udkørsel, således at børnene i kvarteret nu selv kunne cykle sikkert i skole - vigtigt for skolebørns selvstændiggørelse og ikke mindst med en skole placeret blot ca. 1 km fra området.

Desværre har teknik- og miljøudvalget sidenhen reduceret bevillingen kraftigt med begrundelser som mulig ekspropriation, plads til særtransporter og eventuel karambolage med fremtidig cykelsti til Hjordkær. Cykelstien var oprindeligt planlagt til at skulle gå på østsiden af Hærvejen, startende ved Plantevænget via rundkørslen og hen mod skolen. Dette er siden blevet ændret til vestsiden af vejen, hvilket betyder, at Plantevængets børn for at komme over på den tiltænkte vestside vil være henvist til at krydse en meget farlig landevej. Hærvejen er på den strækning uoplyst, stærkt befærdet og beliggende i landzone, hvor fartbegrænsningen er på 80 km/t.

Det er i den grad paradoksalt, at cyklende skolebørn taber imod store særtransporter, og at de to parter i det hele taget skal færdes side om side.

Det er positivt, at et næsten fuldtalligt teknik- og miljøudvalg takkede ja til Plantevængets invitation den 3. januar for ved selvsyn at besigtige de dårlige cykleforhold omkring Plantevænget og viadukten. Forhåbentligt vil dette føre til, at der findes en bedre, mere børnesikker løsning – hurtigst muligt!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce