Annonce
Sønderborg

Fartgrænse sættes op for at få farten ned

Billedet her er fra Borgmester Andersens Vej, hvor et forsøg med at ændre hastigheden fra 50 til 60 km i timen har medført, at bilisternes gennemsnitshastighed er sænket med to km i timen. Foto: Kim Toft Jørgensen

Sønderborg: Hastighedsgrænsen på Aabenraavej i Sønderborg hæves med 10 kilometer i timen. Begrundelsen er, at man ønsker at få farten ned på strækningen. Fire af fem bilister kører i dag for hurtigt, og den gode erfaring fra Borgmester Andersens Vej er, at der er større respekt for nogle 60 km-skilte end for byzonetavlen.

Inden for byzonen er det ikke tilladt at sætte skilte op, der minder bilister om, at det er forbudt at køre mere end 50 km i timen. Og erfaringer blandt andet fra Borgmester Andersens Vej i Sønderborg viser, at bilister mister respekten for byzonetavlerne, når de kommer ind i områder, som ikke er så tæt bebygget. Så virker det bedre at sætte skilte op med jævne mellemrum, der minder om hastighedsgrænsen, selv om den ligger 10 km over den, der normalt gælder i byzone.

Ændringen foretages i samarbejde med Politiet. Aabenraavej er stærkt trafikeret med cirka 6350 køretøjer i døgnet. Ændringen af hastighedsgrænsen vil gælde på strækningen fra bygrænsen til lyskrydset Alssundvej-Gl. Aabenraavej, cirka 800 meter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce