Annonce
Kolding

Fartgrænsen hæves på lokale motorveje: Sættes op med 20 kilometer i timen

Snart bliver 110 km/t-skiltet fjernet på to motorvejsstrækninger syd for Vejle. Arkivfoto: Kim Haugaard
I nær fremtid kan bilisterne træde lidt hårdere på speederen på motorvejsstrækningerne syd for Skærup.

Kolding/Trekanten: 130 i stedet for 110 kilometer i timen.

Den hastighedsforøgelse vil trafikanter på motorvejen syd for Skærup mod Kolding opleve i en ikke fjern fremtid.

Ifølge Vejdirektoratets statusrapport "Statsvejnettet 2019" skal en række udvalgte strækninger i løbet af de kommende to år sikres, så bilisterne kan køre 130 km/t mod 110 i dag - og her er de to ben i motorvejsstrækningen fra Skærup mod syd med i puljen sammen med blandt andet en delstrækning af motorvejen mellem Odense og Nyborg og motorvejen nord for Aarhus mod Grenaa.

Annonce

171 dræbt i trafikken

Ifølge Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet" mistede 171 personer livet i trafikken på de danske veje i 2018. Dermed blev 2018 året med næstfærrest dræbte, siden Vejdirektoratet begyndte at føre statistik. 3287 kom til skade - og det var lidt flere end gennemsnittet de foregående fem år.

Mens antallet af dræbte faldt på det samlede vejnet, steg det til gengæld på motorvejene. 21 mistede livet, og 213 kom til skade. Vejdirektoratet peger dog på, at trafikken på motorvejen er steget med 34 procent siden 2008, mens antallet af ulykker med personskade er faldet med 25 procent.

Ifølge direktoratets statistik skyldes 61 procent af dødsulykkerne uopmærksomhed eller utilstrækkelig orientering. 42 procent hang sammen med for høj hastighed og 25 procent, at en bilist kørte i påvirket tilstand. 30 procent af de dræbte havde ifølge Vejdirektoratets dødsulykkesstatistik (DUS) ikke sele på.

Kilde: Statsvejnettet 2019

Hurtigere mod Skærup

Muligheden for at køre hurtigere kommer efter, at det sidste år blev tilladt at køre 120 km/t på en række strækninger - blandt andet på E45 mellem Vejle Syd og Skærup. Nu kan bilisterne altså træde lidt hårdere på speederen hele vejen til motorvej E20 ved henholdsvis motorvejskryds Kolding og motorvejskryds Taulov.

Mens der har været motorvej mellem Vejle og Kolding siden 1980, kom strækningen mellem Vejle og Taulov først på motorvejskortet i 1994. Andre strækninger har de seneste 15 år gradvist fået hævet hastigheden til 130 km/t, men de to motorvejsben syd for Vejle ikke kommet med på trods af, at der ikke er tilslutningsanlæg, og at strækningerne heller ikke er særligt belastede.

Sparer et halvt minut

Vejstykket mod Kolding er godt seks kilometer langt, mens der er syv kilometer til motorvejskryds Taulov fra Skærup. Det betyder, at bilisterne kan spare i omegnen af et halvt minut, hvis de vælger at hæve hastigheden fra 110 til 130, når vejene er klar til den ekstra fart.

Om det står mål med miljøbelastningen og benzinforbruget, er jo op til den enkelte at vurdere, men muligheden kommer.

Den øgede hastighed betyder naturligvis også, at bilister sydfra kommer hurtigere frem til Vejlefjordbroen og dermed Vestdanmarks mest trafikerede strækning.

Det er på disse vejstrækninger, at Vejdirektoratet vil tillade højere hastigheder i løbet af de kommende to år. Kort: Vejdirektoratet Statsvejnettet 2019

Kritisk trængsel på hverdage

Trafikmålingerne viser, at broen passeres af 87.649 biler på et døgn. Det er 2000 flere end den næstmest belastede strækning: Sønderjyske Motorvej lige nord for Kolding.

Vejdirektoratet har også set på hverdagstrafikken. Tager man weekendtrafikken ud af statistikken, er Vejlefjordbroen oppe på en årsdøgnstrafik på 94.300. Det betyder, at broen på hverdage har passeret grænsen for såkaldt kritisk trængsel.

Grænsen er på 94.000, og når den overskrides, er der kritisk trængsel - en situation der af Dansk Trafikforskning defineres på følgende måde:

Kritisk trængsel optræder, lige før eller når en vejs kapacitet er brugt op, svarende til en kapacitetsudnyttelse på 95 procent eller derover. Her er hastigheden på en motorvej typisk reduceret med 25-30 km/t, og der er høj risiko for, at trafikken pludselig går i stå.

Generelt er trafikken vokset med 1,2 procent i løbet af 2018, men motorvejstrafikken er vokset med 3,1 procent - ifølge Vejdirektoratets rapport.

På Vejlefjordbroen er trafikken steget med 1800 biler i døgnet. Det svarer til en stigning på godt to procent - men på hverdage er der ifølge tallene alvorlig fare for kritisk trængsel på trods af udvidelsen til seks spor for seks år siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce