Annonce
Sydjylland

Fartkontrol: Bilist kørte 153 km/t på ulykkesramt landevej

Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Der blev kørt alt for stærkt flere steder i Syd- og Sønderjylland i går.

ulykkestrækningen Ringkøbingvej nord for Varde, hvor fartgrænsen er 80 km/t, blev 32 bilister blitzet. Heraf fik to klip i kørekortet, den ene for at køre 126 km/t.

Det var dog desværre ikke den højeste hastighed, som politiet målte. En bilist drønede nemlig forbi fartkontrollen med hele 153 km/t. Vedkommende fik en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket betyder en betydelig bøde samt en ny teori- og køreprøve.

På Aabenraavej ved Dybbøl Efterskole i Ragebøl kørte 17 bilister for stærkt, og heraf fik fire et klip. En enkelt fik desuden en betinget frakendelse af kørekortet, da vedkommende kørte 105 km/t på strækningen, hvor man kun må køre 60 km/t.

Efter henvendelse fra bekymrede borgere blev der også foretaget fartkontrol i Døstrup mellem Skærbæk og Bredebro. På strækningen, hvor fartgrænsen er 50 km/t, fik 36 en fartbøde. Fire fik desuden et klip. Den højeste hastighed blev målt til 76 km/t.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Maria starter som mobilfrisør

Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce