Annonce
Sydjylland

Fartkontrol: Bilist kørte 153 km/t på ulykkesramt landevej

Arkivfoto: Claus Thorsted

Der blev kørt alt for stærkt flere steder i Syd- og Sønderjylland i går.

ulykkestrækningen Ringkøbingvej nord for Varde, hvor fartgrænsen er 80 km/t, blev 32 bilister blitzet. Heraf fik to klip i kørekortet, den ene for at køre 126 km/t.

Det var dog desværre ikke den højeste hastighed, som politiet målte. En bilist drønede nemlig forbi fartkontrollen med hele 153 km/t. Vedkommende fik en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket betyder en betydelig bøde samt en ny teori- og køreprøve.

På Aabenraavej ved Dybbøl Efterskole i Ragebøl kørte 17 bilister for stærkt, og heraf fik fire et klip. En enkelt fik desuden en betinget frakendelse af kørekortet, da vedkommende kørte 105 km/t på strækningen, hvor man kun må køre 60 km/t.

Efter henvendelse fra bekymrede borgere blev der også foretaget fartkontrol i Døstrup mellem Skærbæk og Bredebro. På strækningen, hvor fartgrænsen er 50 km/t, fik 36 en fartbøde. Fire fik desuden et klip. Den højeste hastighed blev målt til 76 km/t.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce