Annonce
Navne

Farvel, Bent Jessen – og tak for al kunsten!

Billedhugger Bent Jessen blev 79 år. Privatfoto
Den nyligt afdøde kunstner og lærer Bent Jessen var fra Sønderjylland, men havde et nært forhold til Viborg.

Nekrolog: Nu siger vi farvel til billedhugger Bent Jessen, der over en periode på cirka 20 år boede i eller omkring Viborg. Domkirkebyen stod hans hjerte nær, og hans kunst kan ses flere steder i byen; blandt andet på Café Morville og på Hjultorvet.

Den 30. september 1941 – det var under krigen - kom Bent Jessen til verden på en gård i Endrup i Sønderjylland som søn af ægteparret Eva og Hans Jessen. I forvejen havde parret en datter – Esther - og fire år senere udvidedes familien med endnu en datter, der fik navnet Gunhild.

Bent Jessens barndomshjem var rundet af politiske holdninger, der flugtede med Venstre. Samtidig var hjemmet domineret af en stærk indremissionsk tro, og navnlig moderen havde i en længere periode et inderligt håb om, at hendes søn ville gå i morbroderens fodspor og deraf uddanne sig til præst, men intet kunne ligge Bent Jessen fjernere.

Bent Jessen og hans mor til den unge Bents konfirmation. Privatfoto

Ej heller havde han den store lyst til det slidsomme arbejde på landet, så når faderen engang imellem bad sine børn om at give et nap med i stalden eller i marken, var det en lidt modvillig ung knægt, der trak i gummistøvlerne og greb en skovl eller hjalp med at høste og tage kartofler op.

Nej, så ville bondesønnen fra Endrup langt hellere tegne eller male, sådan som han havde set moderen gøre det. Bent Jessens mor var nemlig – ved siden af sin stærke, indremissionske tro – meget kreativ og god til at nære sine to børns interesse for det kunstneriske, og selv om ungdomsårene var præget af en del diskussioner mellem de borgerlige, troende forældre og så den noget ”røde” søn om politik og tro og herunder det rimelige i at gå til bal og i biografen, så blev diskussionerne dog holdt i en ordentlig tone.

At forældrene var stolte af deres søn – også selv om hans holdninger og manglende tro divergerede med deres – var der ingen tvivl om. Faderen ville i øvrigt selv gerne have gået en anden vej end den landbrugsmæssige, men i modsætning til sin søn havde han ikke andre muligheder. Det havde blandt andet noget med tiden at gøre.

Efter at have bestået en realeksamen fra Danmarksgades Skole i Esbjerg fik Bent Jessen et ophold på en indremissionsk efterskole i Sommersted. Herefter drog den unge Bent under pres fra forældrene til Rønde, hvor han gik på studenterkursus, og når han skulle helt til Rønde for at gå på studenterkursus, så var det fordi, han dér kunne følge nogle fag – blandt andet i hebræisk og i oldgræsk – som skulle bane vejen til teologistudiet.

Bent Jessen nærede dog et intenst had til hele tanken om, at han skulle uddanne sig til præst, så meget mod sin mors vilje vendte han kristendommen og præstestudiet ryggen og besluttede sig så i stedet for at gå lærervejen. Den unge Jessen blev herefter optaget på Zahles Seminarium i København og fik da venstremanden Poul Hartling som rektor.

Som studerende i København var Bent Jessen god til at indgå i sociale relationer, og med nogle solide venskaber i ryggen drog han til udlandet, da han havde færdiggjort sin læreruddannelse. I første omgang fulgte han i et par måneder livet og hverdagen i et fransk kloster i Luxembourg, inden han blev rejseleder for Tjæreborg i blandt andet Wien.

Store briller, ung og med et lidt filosofisk udtryk. Jo, Bent Jessen var en flot fyr. Privatfoto

Bent Jessens stærke tyskkundskaber kom ham til gode, og da han efter nogle år som turguide syd for Danmark fik lyst til at prøve noget nyt, drog han til Norge, hvor især naturen og de store vidder trak i ham.

Annonce

Store vidder og stor kærlighed i Nordnorge

I Hallingdalen i Norge engang i 1970 mødte Bent Jessen en jævnaldrende norsk kvinde i Toril Hulaas, der ligesom han var uddannet lærer og nu fungerede som rejseleder. Parret forelskede sig og flyttede året efter sammen med nogle venner ind i et kollektiv i Vanløse.

Og så var der ellers borgerligt bryllup. Bent Jessen og Toril Hulaas blev således viet på Københavns rådhus i 1971, og vielsen var nok primært en praktisk foranstaltning al den stund, at parret gerne ville tilbage til Nordnorge for at arbejde som lærere.

På øen Bjarkøy herskede der en noget rigid holdning til det at være et ugift lærerpar, så med to helt nye og funklende vielsesringe på fingrene lod de nygifte sig friste af en jobannonce, der lovede store vidder, vild natur og rige muligheder for at dyrke skisport. Hvad der imidlertid ikke fremgik af jobannoncen for lærerjobbet i Nordnorge var, at der med til stillingen hørte nogle lange, mørke vintermåneder.

De lange, mørke måneder og det manglende lys tog hårdt på Bent Jessen, som i det lille, religiøse samfund var blevet ansat på en skole og sammen med sin hustru nu varetog undervisningen i kristendom, samfundsfag og seksualorientering. Navnlig det sidste vakte en del furore i det lille, religiøse samfund.

Bent Jessen var med sin karisma, sin vildskab og sine næsten to meter i højden en mand, man lagde mærke til – også i Nordnorge – og svigerforældrene, som ellers var meget borgerlige, stilfærdige og ”ordentlige”, fandt deres venstresocialistiske svigersøn vældig spændende og ”vild” og var i det hele taget tiltrukket af den kunstneriske, store mand med de mange idéer.

Under opholdet i Nordnorge fik Bent Jessen rig mulighed for at udfolde sig kreativt, akkurat som han havde gjort det siden barndommen. Under inspiration fra Asger Jorn, naturen, dyrene og ikke mindst mørket og det, som mørket gjorde ved ham, skabte han nogle store, voldsomme og ekspressionistiske oliemalerier, og måske var der også noget selvterapeutisk i det?

At arbejde kreativt med fedtsten og skulpturer var også noget, Bent Jessen fik mulighed for i Nordnorge, men ikke nok med det. Bent Jessen investerede også i en fiskekutter, som han omdannede til et galleri, og her på kutteren/i galleriet lavede han diverse udstillinger, som folk kunne komme forbi og betragte.

Det var også i Nordnorge, at den 194 centimeter høje Bent Jessen i 1974 blev far. Selv om han og hustruen hidtil havde følt sig overbevist om, at de ikke ville have børn, ombestemte de sig og fik datteren Line, og to år senere slog familien sig ned på Mors, hvor et job som lærer på en skole for udfordrede børn ventede.

Annonce

Virke, liv og kunst på Mors

På den sydlige del af Mors slog Bent Jessen og hans familie sig ned på en nedlagt herregård, og her indrettede han både atelier og galleri, samtidig med at han købte en gammel fiskekutter, som han – akkurat som i Norge – fik bygget om til galleri.

Fiskekutteren blev besøgt af mange både lokale og udefrakommende kunstinteresserede, og de besøgende kunne da blandt andet opleve nogle af de værker i moseeg og fedtsten, som den kreative lærer skabte mellem sine hænder. Lyset, naturen, dyrene – især fugle - inspirerede ham, men bondesønnen fra Sønderjylland fik også gode input fra det kunstnerkollektiv i København, som han havde lært at kende helt tilbage til studietiden.

Bent Jessen med sin norske hustru og datter. Privatfoto

I sit daglige virke som lærer for de børn, man dengang kaldte ”adfærdsvanskelige”, brugte Bent Jessen en stor del af sine evner inden for kunst. Han instruerede børnene i kreative måder at udtrykke sig på, og samtidig var han med til at etablere en filmklub på øen. Bent Jessen ville i den forbindelse gerne være med til at sikre, at der kom nogle gode kvalitetsfilm op på lærredet.

Og det kom der. Senere dyrkede den kulturelt bevidste Jessen sin kærlighed til gode film med sine datter, og det indebar blandt andet, at far og datter ofte så ”Bogart” sammen på tv og bagefter diskuterede, hvorvidt de var enige eller ej i Ole Michelsens tolkninger og vurderinger af en given film.

Bent Jessen, der var stor fan af Sean Connery og Umberto Eco tog i øvrigt sin datter med i biografen for at se ”Rosens navn”, da datteren bare var ni år, men det var bestemt ikke for tidligt, mente den filmglade far. Tværtimod. Hun kunne lige så godt introduceres til kunsten og de store værker, uanset om det var kunst, man kunne føle med sine hænder, eller det var kunst, der skulle opleves på et filmlærred. Det mente Bent Jessen.

At datteren så til gengæld havde mareridt længe efter på grund af den voldsomme film, var noget helt andet. I 1986 opløstes ægteskabet mellem Bent Jessen og hans hustru, men de flyttede dog sammen igen og boede herefter i tre år i maleren Kurt Trampedachs hus på Mors, inden parret definitivt gik fra hinanden. I samme periode avancerede Bent Jessen i øvrigt til souschef på Lindegårdsskolen.

Annonce

Viborg, fusionsjazz og nej til atomkraft

To år før årtusindeskiftet flyttede Bent Jessen til Viborg og senere til Dollerup. Her blev han ret hurtigt en del af et kreativt netværk og etablerede sig blandt andet med eget værksted i Tapdrup.

På det tidspunkt var den da knap 60-årige Bent Jessen begyndt at arbejde med hammer, mejsel og luftbor, og da de værktøjer blev for tunge at arbejde med, skiftede han gradvist til andre materialer.

Han, som lige siden de unge år i Nordnorge havde været fascineret af fugle, begyndte at lave ler-, granit- og bronzefigurer, der forestillede både fugle og ansigter, og til det daværende MIKA-Marked i Viborg lavede han blandt andet en stor vandskulptur, ligesom hans kunst den dag i dag kan ses både inden- og uden for Café Morville på Hjultorvet.

Bent Jessen udstillede sine værker mange forskellige steder i landet, men især på Læsø, hvor han var med til at etablere en kunstfestival, holdt han af at udstille. Det var i øvrigt også på Læsø, at Bent Jessens sidste udstilling kunne ses.

Selv om det at skabe kunst med hænderne var en stor del af Bent Jessens liv, var han også meget rejse- og musikinteresseret. Sammen med blandt andre sin datter rejste han med bus til blandt andet et 45 grader varmt Spanien, hvor nogle kunstvenner havde et hus, som Jessen med følge lejede i en måned.

Under en stråhat og på en stol i skyggen sad han så og sugede indtryk til sig og tegnede skitser, landskaber, ansigter og fugle, og mange gange havde han avanceret fusionsjazz i ørerne, mens han arbejdede, ligesom han en overgang også var vældig optaget af klassisk musik og de store operaer.

Bent Jessen var også en læsehest. Han slugte både bøger af Tor Nørretranders og forskellige krimier, ligesom han nød at sidde på en café i en fremmed by og bare betragte de passerende mennesker. Kom han til en ny by, skulle han selvfølgelig altid ind og se på kunst, og ellers holdt han af at diskutere især politik og øvrige samfundsforhold.

I sine unge år havde han sin gamle spand til en bil plastret til med ”Atomkraft Nej, tak”-klistermærker, og det var deraf ikke vanskeligt for nogen at se, hvor hans politiske tilhørsforhold var. Det var helt livet på venstrefløjen. Ingen tvivl om det.

Annonce

De sidste år

På et tidspunkt, da Bent Jessen var lidt oppe i årene, blev han overfaldet på sin arbejdsplads, og overfaldet satte på alle måder et tungt aftryk i ham. Der blev ført en lang retssag, der kom til at danne præcedens for senere sager, og da han fik tilkendt erstatning for overfaldet, var han lettet og ringede herefter sin datter op med ordene:

- Nu skal vi ud at rejse! Vil I med til Thailand?

Bent Jessen og familien fik herefter en god, lang ferie i Thailand, ligesom han livet igennem ofte havde haft sin yngste søster og dennes børn med på ferieture blandt andet til Italien, Kroatien og Spanien. Ferier og andet samvær, der altid var til glæde for store og små. Bent Jessen var i den forbindelse som en far for lillesøsterens børn.

For knap to år siden blev Bent Jessen ramt af prostatakræft, og han flyttede herefter i september 2020 noget modvilligt fra Viborg og til en lejlighed i Esbjerg, hvor han kunne være tættere på blandt andre sin yngste søster. De to – bror og søster – havde altid haft et tæt forhold til hinanden, og forholdet blev ikke mindre tæt under Bent Jessens sygdom.


- Nu skal vi ud at rejse! Vil I med til Thailand

Bent Jessen til sin datter


Som menneske var Bent Jessen på alle måder et fyrtårn. Ikke alene ragede han godt op i vejret med sine knap to meters højde – han var også mentalt et anker og et fyrtårn for sine nærmeste. Bent Jessen var desuden følsom, nysgerrig, sjov, lun, dedikeret og havde glimt i øjet, og selv om han var åben og imødekommende, kunne han også virke en smule reserveret.

Bent Jessen var med andre ord en palet af farver, mønstre, materialer og former akkurat som det var tilfældet med den kunst, der kom til at præge hans knap 80 år på jorden. Den 15. februar sov Bent Jessen stille ind omgivet af sine nærmeste.

Han, der som bekendt havde vendt kirken ryggen allerede som ung, fik i Novrup Kapel – akkurat som han havde ønsket det – en fin ceremoni med jazzmusik og sange med Frank Sinatra og helt uden aftryk fra kirken.

Billedhugger Bent Jessen efterlader sin datter, sin kæreste gennem 15 år, sin svigersøn, sine tre børnebørn og sine to søstre, og hans aske skal spredes dels ud fra kysten ved Nordnorge og dels ud over Vesterhavet.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Navne

Musiker er klar med længe ventet album

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Esbjerg For abonnenter

Bred opbakning til alternativ fritagelse for nationale test: - Det føles rent ud sagt som tidsspilde

Kolding

Fodboldformand jubler: - Vi gør klar til at få op mod 1500 tilskuere på Kolding Stadion

Annonce