Annonce
Aabenraa

Farvel efter 18 år: 10. Aabenraa skal have ny leder

Helle Smidt har været med, siden 10. Aabenraa blev oprettet tilbage i 2001. Hun har ikke planlagt, hvad hun skal bruge tiden efter 12. april til. - Jeg tror først, jeg rigtigt finder ud af, hvad der skal ske, når jeg er i det, siger hun. Privatfoto

Helle Smidt var i 2001 med til at oprette 10. Aabenraa. Nu stopper den 61-årige skoleleder for at følge med sin mand på pension.

Aabenraa: Når Helle Smidt, leder af 10. Aabenraa, den 12. april går på påskeferie, vender hun ikke tilbage.

Den 61-årige skoleleder, der i 2001 blev hentet fra Vojens til Aabenraa for at oprette den fælles 10. klasse for dengang Aabenraa og Rødekro kommuner, har besluttet sig for, at det er tid til at gå på pension.

Det kommer ikke som den store overraskelse for de, der ved, at hun deler adresse med Hærvejsskolens leder, Flemming Kristoffersen, der for halvanden uge siden meddelte, at han går på pension.

- Vi er så priviligerede, at vi kan holde op med at arbejde stort set samtidig, og det glæder vi os til, siger hun, men understreger, at det har været en lang proces, parret har været igennem, før de traf beslutningen.

- Men det handler om at stoppe, mens legen er god. Og det passer jo fint med, at 10. Aabenraa er rykket i fantastiske omgivelser her på Dronning Margrethes Vej, siger Helle Smidt.

Annonce

Farvel til 199 elever


  • 10. Aabenraa er en afdeling under Ung Aabenraa, og tilbuddet henvender sig til alle kommunens unge, som efter 9. klasse ønsker at blive fagligt dygtigere og få afklaret, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge.
  • Der er i dette skoleår tilmeldt 199 elever på 10. Aabenraa, der siden sommerferien har haft adresse på Dronning Margrethes Vej i UC Syds tidligere bygninger.

Den rette mand

Selv om Helle Smidt altså kun har en lille måneds tid tilbage som leder af 10. Aabenraa, vil den altid være hendes skole.

- Jeg har jo være med siden 2001, hvor jeg blev ansat lige efter nytår for at etablere det fælles 10. klasse-center, hvor der var første skoledag samme år i august, siger hun og glæder sig derfor over, at hendes højre hånd, lærer Uwe Andresen, har sagt ja til at lade sig konstituere som leder, indtil der er ansat en ny.

- Han er den rette mand til vores unge mennesker, og der er et fantastisk personale, der nok skal sørge for, at den nuværende årgang også kommer godt i hus, siger Helle Smidt.

Selv om 10. Aabenraa er en af kommunens folkeskoler, så hører den organisatorisk under Ung Aabenraa, som ledes af Stig Munk-Hansen. Derfor bliver det også ham og ikke skolechef Lars Borst Hansen, der skal ansætte Helle Smidts afløser. Stig Munk-Hansen satser på, at den nye leder kan have første arbejdsdag 1. august.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce