Annonce
Tarm

Farvel med roser og malede sten: Lederen af Børneuniverset i Ådum takker af

Annonce

ÅDUM: Med en god gang eftermiddagskaffe har Susanne Johansen nu sagt farvel til Ådum Børneunivers. Vejret var godt, og der var plads ved bordene udenfor. Kaffe, te og kage blev nydt i hyggeligt selskab.

Anledningen var, at Susanne Johansen holder som leder for at gå på efterløn efter syv år på posten. Der var gaver fra børnene, og en rød rose blev højtideligt overrakt til Susanne fra hvert barn.

Susanne Johansen kan sammen med sit personale se tilbage på en betydningsfuld tid, hvor der er lagt gode spor at fortsætte ad. De ideelle fysiske rammer er godt udnyttet i både vuggestue, børnehave og SFO. I alt 54 børn bliver der taget vare om på alle hverdage.

Siden børnehaven i 2007 blev certificeret som Idrætsbørnehave er idræt, leg og bevægelse en synlig og daglig del, som holdes i hævd og er et fælles værdigrundlag. Faciliteterne hertil er ideelle både udendørs og indenfor.

Et godt minde bliver gaven fra børnene med de malede sten. Foto: Bodil Kronborg

Susanne Johansen har lagt vægt på, at stedets traditioner bevares. Nye er også føjet til, så der er mange festlige indslag i årets løb.

Som en succes, der understøttede fællesskab mellem danske og udenlandske børn, huskes endnu Børnehavens Kulturaften med sanglege i hallen fra de forskellige lande og afslutning med nationale retter og kager.

Også de skiftende udvekslingsstudenter, som arbejder i børnehaven bibringer noget fra deres hjemland.

Susanne Johansen holdt reception ved feriens start, men hun er dog stadig at træffe i børnehaven, hvor hun arbejder et par uger endnu.

Bodil

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce