Annonce
Sønderjylland

Farvel: Museumsleder siger stop efter svære år

Hvor Katrine Kampes veje nu fører hen, aner hun ikke. Men som hun siger, så kan hun søge bredt, da de tre døtre er fløjet fra reden i Stollig, som hun deler med sin mand, Bent Ziska Jensen, der er lektor på statsskolen i Aabenraa. Arkivfoto: Timo Battefeld
Kunstmuseet Brundlund Slots mangeårige leder, Katrine Kampe, stopper. Hun har taget konsekvensen af, at hun aldrig fandt sig til rette i Museum Sønderjyllands nye struktur. Museet holder afskedsreception for hende i næste uge.

Aabenraa: 1. januar 2018 var skæringsdatoen. Da trådte Museum Sønderjyllands nye struktur i kraft, og overinspektør ved Brundlund Slot Katrine Kampe blev en del af museets chefgruppe med arbejdsplads i Haderslev.

Næste torsdag siger hun farvel ved en reception i Aabenraa, hvor hendes mange samarbejdspartnere gennem årene - lokale såvel som nationale - er inviteret.

Dermed er det efter næsten 25 år slut. Ikke med hendes gode vilje, men det har ikke kunnet være anderledes.

Den 58-årige kunsthistoriker ikke har kunnet finde sig til rette i museets nye organisation, selv om hun undervejs har skiftet jobbet som formidlingschef ud med opgaven som forretningsudvikler.

Det bebrejder hun ikke nogen. Hun konstaterer bare, at der er forskellige måder at gribe så omfattende en organisationsændring an på.

- Mennesker er forskellige, og det er reelt nok at have forskellige holdninger til, hvad der skal ske. Men når man skal den samme vej, så kan det blive for besværligt. Så det er bedre, jeg finder noget andet, har konklusionen været for Katrine Kampe efter det, hun kalder "et dårligt efterår, men nu er jeg kommet op igen".

Annonce

Samarbejde på tværs

  • Baggrunden for den nye struktur, Museum Sønderjylland indførte i 2018, var, at Kulturstyrelsen havde opstillet en række krav, hvis museet, der blev etableret i 2006 som et samarbejde mellem landsdelens museer, fortsat skulle være statsanerkendt og dermed få tilskud fra staten.
  • De enkelte afdelinger var fra 2006 til 2018 drevet forholdsvist selvstændigt, men i den nye struktur arbejdes der i langt højere grad på tværs af lokaliteterne og fagområderne, ligesom den administrative ledelse er blevet samlet i Haderslev. Dermed har de enkelte museer ikke længere deres egen leder.

Vil ikke bare luske af

Hvad hun nu skal, aner hun ikke.

- Jeg har ikke noget konkret på hånden, men jeg har jo i mange år arbejdet med ledelse og forskellige genrer af formidling, så mon ikke der dukker noget spændende op, siger Katrine Kampe, der ganske rigtigt har et markant cv.

Som leder af museet i Aabenraa var hun i 1998 med til at flytte samlingen fra Søfartsmuseet til Brundlund Slot, hun var primus motor i arbejdet med at få Fonden Franciska Clausen til i 2012 at deponere dens samling i Aabenraa, og det var også hende, der i 2015 tog initiativ til den store Svend Wiig Hansen-udstilling, der blev til i samarbejde med HEART i Herning, og som skabte landsdækkende genklang i kunstkredse.

- Jeg er stolt af det arbejde, jeg har lavet. Derfor ville det også være mærkeligt bare at luske af - jeg vil gerne slutte af med at sige "tak for denne gang", forklarer hun baggrunden for næste uges reception.

Det er hårdt arbejde

En reception, hvor også direktøren for Museum Sønderjylland, Henrik Harnow, vil være til stede.

Da det er en personalesag, har han ikke de store kommentarer til fratrædelsesaftalen med Katrine Kampe, men siger blot, at "det er et hårdt arbejde at være i en forandringsproces".

- En situation som den her er da aldrig lystig, men det er ikke sådan, at vi står og råber ad hinanden, siger han og fremhæver da også den store indsats, Katrine Kampe har gjort for både Kunstmuseet Brundlund Slot og Museum Sønderjylland.

- Det vil jeg sige hende tak for og ønske hende held og lykke videre, siger han.

Uden Katrine Kampes ihærdige indsats havde hun og museumsinspektør Morten la Cour ikke i januar 2012 kunnet tage imod Franciska Clausen-samlingen på Brundlund Slot. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

"Derfra hvor vi stod – sønderjyderne i 60’erne og 70’erne", der var fordelt på museerne i Haderslev, Tønder og Aabenraa var en af de udstillinger, Katrine Kampe nåede at have fingrene i som formidlings- og udstillingschef. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce