Annonce
Danmark

Farvel til Aarhus, Odense, Aalborg og København: Venstre vil flytte 7000 studiepladser

Der bliver hvert år optaget små 70.000 unge på landets videregående uddannelser. Over 80 procent af studiepladserne er i dag placeret i hovedstadsområdet samt i Aarhus, Odense og Aalborg. På billedet ses universitetsstuderende i København i 2015. Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Flere unge skal kunne tage deres uddannelse i de små storbyer. Det mener Venstre, der i Avisen Danmark præsenterer sit nye uddannelsesudspil. Partiet vil bruge 100 millioner kroner på opgaven, men vil ikke fortælle, hvor de nye studiepladser skal ligge. Det skal gro nedefra.
Annonce

Udflytning: Unge mennesker søger mod storbyerne. Det er en tendens, der synes stærkere end tyngdekraften. Men den skal vendes. Eller i hvert fald bremses. Det mener Venstre, som i dag præsenterer et nyt uddannelsespolitisk udspil.

- Dele af Danmark har udsigt til at blive fattigere og fattigere, hvis vi ikke gør noget her, siger partiets uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs.

Venstre har som ambition, at der skal flyttes i alt 7000 uddannelsespladser væk fra de største byer - altså væk fra København, Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde. Uddannelsespladserne skal i stedet placeres i de mindre storbyer - det kunne for eksempel være i Fredericia, Esbjerg, Holstebro og Helsingør.

Venstres uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs, mener ikke, at hendes partis forslag om at flytte 7000 studiepladser fra landets største byer til de mindre storbyer vil gå ud over det faglige niveau. Det er Danske Studerendes Fællesråd ellers bekymret for. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

- Vi ved fra mange forskellige analyser, at fire ud af fem, der rejser væk fra sin hjemstavn for at uddanne sig, ikke kommer tilbage, fortæller Ulla Tørnæs.

Hele øvelsen går for hende ud på at sikre, at den rigtige arbejdskraft, der så igen kan sikre vækst, findes i lokalområderne.

Venstres syvpunktsplan

  1. En fordobling af det decentrale grundtilskud, hvilket er et tilskud til de videregående uddannelsesinstitutioner, der skal bruges på at sikre uddannelser uden for de store byer. Tilskuddet er i dag 86 millioner kroner årligt. Venstre vil fordoble det. Pengene skal findes inden for uddannelsessektorens eget område.
  2. Venstre vil sætte 25 millioner kroner af til et såkaldt starttilskud, som uddannelsessektoren kan søge til at etablere nye uddannelsessteder uden for de store byer.
  3. Nye uddannelser skal som udgangspunkt etableres uden for de store byer.
  4. Venstre vil bruge 50 millioner kroner på at få eksisterende universiteter til at oprette uddannelser uden for de store byer. Det kunne for eksempel være Syddansk Universitet, der opretter en jurauddannelse i Esbjerg.
  5. Dimensioneringsmodellen skal gøres regional. I dag er der grænser for optaget på de forskellige uddannelser, så man ikke uddanner til arbejdsløshed. Tallene baserer sig på et landsgennemsnit. Venstre vil gøre dem regionale, så man kan øge optaget lokalt, hvis der er brug for arbejdskraften der.
  6. Det skal være muligt for privat- og folkeskoler kan udbyde uddannelsespladser, hvor unge uddanner sig til lærer med udgangspunkt i den lokale skole. En slags mesterlære.
  7. Venstre vil forpligte uddannelsesinstitutionerne til at oprette decentrale uddannelser. Det skal skrives ind i deres rammekontrakter. Til gengæld vil partiet give dem 25 millioner kroner til opgaven.

- Der er et enormt behov for kvalificeret arbejdskraft uden for de store byer. Når man for eksempel skal rekruttere højtuddannet arbejdskraft i det sydvestlige Jylland, så ender omkring 27 procent af forsøgene forgæves, fortæller Ulla Tørnæs.

Annonce

Frit valg

Der bliver hvert år optaget små 70.000 unge på landets videregående uddannelser. Det værende alt fra pædagogstuderende til kemiingeniører. Over 80 procent af studiepladserne er i dag placeret i hovedstadsområdet samt i Aarhus, Odense og Aalborg. Det viste en undersøgelse, som lobbyorganisationen Balance Danmark lavede i 2019.


Der skal være gode uddannelses-muligheder, uanset hvor i landet man bor. Det kan ikke være rigtigt, at man tvinges væk fra sin hjemstavn for at uddanne sig.

Ulla Tørnæs (V), uddannelsesordfører


Venstre har i årtier markedsført sig som et parti, de går ind for frit valg. Uddannelsesordfører Ulla Tørnæs afviser, at partiet med sit nye uddannelsesudspil bryder med den linje.

Der er vel en grund til udviklingen; de unge vil gerne til de store byer?

- Absolut. Det er jo en trend, som vi ikke bare oplever i Danmark, men som også findes i andre dele af verden. Men der skal være gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet man bor. Det kan ikke være rigtigt, at man tvinges væk fra sin hjemstavn for at uddanne sig, siger Ulla Tørnæs.

Men hvis de unge gerne vil til de store byer, tvinger I så ikke 7000 af dem til at blive i deres hjemstavn mod deres vilje?

- Når det viser sig, at kun en ud af fem vender tilbage til sin hjemstavn efter end uddannelse, så er det jo en skæv udvikling.

Det kan jo være, at folk ikke har lyst til at vende tilbage til deres hjemstavn?

Så mange uddannelsespladser har de største byer i dag

  • I 2019 blev 65.714 unge optaget på en videregående uddannelse.
  • 81 procent af pladserne var placeret i enten hovedstadsområdet, Aarhus, Odense eller Aalborg.
  • 95 procent af universitetspladserne var placeret i de fire store byområder, det samme gjaldt 71 procent af pladserne på erhvervsakademierne. 
  • På professionshøjskolerne var det 64 procent. Og hvad øvrige uddannelser angik, var det 71 procent.

- Men det er jo præcis derfor, at tilbuddene bliver nødt til at være der, for behovet for arbejdskraften er der jo, svarer Ulla Tørnæs.

Annonce

Faglige miljøer

Venstres udspil indeholder syv konkrete punkter, og partiet afsætter i alt 100 millioner kroner årligt til finansiering. Pengene skal hentes fra det økonomiske råderum, og pengene skal fungere som en gulerod, der skal motivere landets uddannelsesinstitutioner til at placere flere af deres uddannelser decentralt.

Venstre vil med andre ord i gennemsnit binde omkring 14.000 kroner i halen på hver af de 7000 studerende, som udspillet skal flytte til de mindre storbyer.

Den relativt nye ingeniøruddannelse i Kalundborg fremhæves som Ulla Tørnæs som et godt eksempel på, at unge kan uddannes lokalt, hvor der er brug for deres arbejdskraft. Diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi blev oprettet her, fordi Novo Nordisk, der har verdens største insulinfabrik i den nordvestsjællandske by,  engagerede sig i sagen. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

14.000 kroner lyder ikke umiddelbart af alverden, er det nok?

- Det er jo ikke det alene, der skal finansiere studiepladsen. Oven i det kommer det sædvanlige taxameter. Så det er 14.000 kroner ekstra, vi vil giver, fortæller Ulla Tørnæs.

I uddannelsesverdenen har flere tidligere problematiseret politikernes ønske om at flytte uddannelsespladser til provinsen. Særligt har man i universitetsverdenen kviet sig, da universiteterne frygter, at en sådan udflytning kan gå ud over det faglige niveau på uddannelserne.

Risikerer I ikke, at det bliver andenrangs-uddannelser?

- Jeg accepterer simpelthen ikke præmissen om, at man får en dårligere uddannelse, fordi den bliver taget uden for de store byer. Men forudsætningen for, at det kan fungere, det er selvfølgelig, at man har de økonomiske rammer., siger Ulla Tørnæs.

Men vil de bedste undervisere og forskere ikke altid søge mod de største og fagligt bedste miljøer?

- Jeg er enig i, at volumen betyder noget. Volumen betyder særligt noget for at sikre et godt studiemiljø. Men jeg er ikke enig i, at man får en ringere uddannelse, hvis man er uddannet uden for København, svarer Ulla Tørnæs, der blandt andet peger mod Sønderborg, Kolding og Esbjerg som eksempler på mindre storbyer, hvor det er lykkes at skabe gode studiemiljøer.

Annonce

Modsat metode

Det siger de studerende om Venstres udspil

Danske Studerendes Fællesråd er ikke afvisende over for idéen om at flytte uddannelsespladser til de mindre store byer. Men de er bekymrede for, hvilken effekt det kan få på de faglige miljøer på særligt universiteterne, og så advarer de mod, at man fodrer hunden med sin egen hale. Det fortæller forperson Mike Gudbergsen.

- Der er ikke noget grundlæggende problematisk i at oprette uddannelsespladser rundt om i landet, men jeg er bekymret for, om man har tænkt sig at gøre det på en måde, hvor man ødelægger uddannelsesmiljøerne i de store byer.

Men kunne det ikke tænkes, at folk gerne vil uddanne sig lokalt?

- Jo, og vi synes heller ikke, at der er noget grundlæggende problematisk i at flytte uddannelsespladser ud decentralt. Det skal bare ikke ske på en måde, hvor man lukker store fag i storbyerne.

Men det er der vel heller ikke nogen, der taler om?

- Nej, men der er jo en samlet mængde ressourcer, og der er en samlet mængde undervisere og forskere i de her fagmiljøer, og særligt for de studerende på de lange videregående uddannelser kan det blive et problem, fordi fagmiljøerne bliver udvandet.

Venstre finansierer sit udspil ved at flytte penge rundt inden for uddannelsesområdet og ved at tilføre ekstra 100 millioner kroner. Hvad synes I om det?

- Nye midler giver god mening. Men flytter man penge rundt, så tager man det fra steder, der i forvejen er underskud, og det kommer til at gøre ondt, svarer Mike Gudbergsen.

Det er på ingen måde en ny diskussion, hvor landets uddannelsespladser skal ligge. Den debat har raset i mange år.

Den tidligere borgerlige regering præsenterede således tilbage i januar 2018 en plan, som den kaldte "Bedre Balance II".

Her blev 10 såkaldte uddannelsesstationer oprettet i en række af de mindre storbyer. Skjern fik for eksempel en markedsføringsøkonom-uddannelse, Helsingør en læreruddannelse og Svendborg fik en serviceøkonom-uddannelse.

Men denne gang vil Venstre ikke på forhånd udpege, hvilke uddannelser der skal oprettes, eller hvor i landet de skal placeres.

- Vi har ikke sat krydser på landkortet. Det er vigtigt, at der er et lokalt ejerskab, og derfor handler det om at skrue på nogle skruer, så uddannelsesinstitutionerne selv kan se en idé i at oprette uddannelsespladserne, siger Ulla Tørnæs.

Hun nævner den relativt nye ingeniøruddannelse i Kalundborg som det gode eksempel. Den uddannelse blev oprettet, fordi Novo Nordisk havde engageret sig i sagen. Novo fremstiller insulin til diabetesmedicin på en kæmpefabrik i byen i Nordvestsjælland, og Novo ville aftage de færdiguddannede ingeniører. Også lokalområdet bakkede stærkt op.

Modsat har erfaringerne med uddannelsesstationerne været blandede. Nogle af dem er kommet op at stå, men flere er mislykkede. De unge er ikke søgt ind på de pågældende uddannelser, og de lokale virksomheder har ikke haft brug for arbejdskraften.

Hvorfor skulle I dengang ind at bestemme, hvor uddannelserne skulle ligge?

- Vi lavede 10 uddannelsesstationer, og en række af dem fungerer rigtig fint. Det gælder for eksempel uddannelsen til produktionsteknolog i Hedensted. Men det løfter ikke udviklingen alene. Der skal mere til, erkender Ulla Tørnæs.

Men der er også nogle af jeres uddannelsesstationer, der ikke fungerer. Er det, fordi det ikke er vokset nedefra?

- Absolut. Jeg tror, det er omkring halvdelen, der er lukket ned. Det lokale ejerskab er afgørende for, at der kommer en succes ud af det, siger Ulla Tørnæs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce