Annonce
Sønderborg

Farvel til den yderste venstrefløj

Jørjen Jørgensen (t.v) og Anders Brandt (t.h) har begge siddet i byrådet i Sønderborg Kommune, men kommer ikke til det de kommende fire år. Begge frygter konsekvensen af en manglende venstrefløj. Foto: Timo Battefeld

Hverken Enhedslisten eller SF blev valgt ind i byrådet. Det stod klart tidligt tirsdag aften, da stemmerne begyndte at tikke ind.

Sønderborg: - Tillykke med det.

Ordene kom fra Enhedslistens spidskandidat Anders Brandt i retning mod Stefan Lydal (DF), der ud på valgnatten så ud til at holde sin mandatantal.

- Jeg kan desværre ikke sige det samme, men skål, sagde Stefan Lydal, der forsøgte at opmundtre sin skuffede modkandidat.

Valgresultatet faldt ud således, at venstrefløjen i Sønderborg er ude af byrådet. Hverken SF eller Enhedslisten blev valgt ind. Det betyder også, at borgmester Erik Lauritzen (S) ikke længere kan se til venstre efter støtte de kommende fire år.

- Jeg kan da være bekymret for, at nogle af vores kerneværdier som medborgerskab, demokrati og borgerdreven udvikling ikke bliver ført videre. Jeg er også bekymret, når vi ikke har nogen til venstre for socialdemokratiet. Vi ser nogle steder på landsplan, at socialdemokratiet begynder at rykke til højre, fortæller Anders Brandt.

Den bekymring deler han med SFs Jørgen Jørgensen:

- Jeg synes jo, det er en skam. Vores primære rolle var at hive socialdemokratiet til venstre. Jeg frygter nu, at det brede samarbejde vil rykke dem mod de borgerlige.

Valgresultatet

Enhedslisten fik 786 stemmer, hvoraf 197 var personligt på Anders Brandt. I 2013 fik de 1.216 stemmer. Socialistisk Folkeparti fik 918 stemmer, hvoraf spidskandidat Jørgen Jørgensen fik 356 stemmer. I 2013 fik de 1.038 stemmer.

SF fortryder valgforbund

Det gik hurtigt op for de to spidskandidater på venstrefløjen, at de ikke ville få en plads i det kommende byråd.

Årsagen er de i grove træk også enige om:

- Det skyldes for en stor del, at der har været et stort fokus på valget af borgmester. Der var mere fokus på dette denne gang på grund af Stephan Kleinschmidt, siger Anders Brandt.

SF påpeger også, at det store fokus på Erik Lauritzen (S), Peter Hansen (V) og Stephan Kleinschmidt (SP) har trukket opmærksomheden væk fra de små partier. Derudover står valgforbundet for skud.

- Vi står stadig ikke særligt godt landspolitisk, og det er vel en del af årsagen til, at vi heller ikke fik så mange stemmer denne gang. Dertil kommer, at Socialdemokratiet har støvsuget hele valgforbundet for stemmer. Havde os fire små partier ikke indgået i forbund med dem, ville jeg være kommet ind, konstaterer Jørgen Jørgensen dagen derpå.

SF havde oprindeligt kun ønsket at gå i valgforbund med Alternativet, Enhedslisten og Alsisk Parti, men bøjede sig ifølge Jørgen Jørgensen for de andres ønske om også at inkludere Socialdemokratiet.

Begge glæder sig dog over, at borgmesterposten blev hos socialdemokratiske Erik Lauritzen.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Se billeder og video: Kom med ind i Alssundbroens hemmelige rum

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se video - Bro helt lukket for første gang i 91 år: Sejl med over Alssund

Esbjerg For abonnenter

Millionerne er afsat, men firebørnsfamilien venter på femte år på cykelstien: Det er godt nok vildt, det skal tage så lang tid

Sydjylland

Knap en million syddanskere er fuldt ud vaccinerede: Men smitten stiger i syv ud af ti syd- og sønderjyske kommuner

Billund

Patienter kommer fra hele landet til gynækolog i Billund: De skal mærke, at de er i gode hænder her

Vejen

Efterårsferien indledt med en dag i bevægelse

Aabenraa For abonnenter

Peter har kastet anker midt i fjorden: Han kunne ikke holde ud at bo på land

Sønderborg

Psyched Up Janis-bassist vender tilbage til Sønderborg med støjrock og ballader

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Mand slipper for fængsel efter dødstrusler: - Jeg kommer tilbage og slår dig ihjel

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Vejen

Brobisserne: Mudder - det er noget man spiser

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Kommentar: Der er ikke så meget at rafle om - det er blodig  alvor for SønderjyskE frem mod vinterpausen

Varde

Kunderne bliver, efter at Kirsten har betalt 50.000 for to sure smileyer: - Du får mig ikke til at sige, at loven er retfærdig

Annonce