Annonce
Leder

Farvel til en ener

Et menneske som Lars Larsen vil selvfølgelig være omstridt, for du når ikke, hvad han har nået, uden til tider at være brutal, men noget af det befriende ved Dyne Larsen var, at han blæste på, hvad konventionerne dikterede.

Danmark har mistet en ener.

71 år gammel måtte Lars Larsen mandag morgen opgive kampen mod kræft, da han sov stille ind omgivet af sin nærmeste familie.

Det er desværre hverdagskost, at folk dør af kræft, men når der er særlig grund til at hæfte sig ved Lars Larsen og hans imponerende livsværk, Jysk, er det fordi, han ud af ingenting har skabt en verdensomspændende koncern med betydelig succes.

Jysk har i dag 2600 butikker i 52 lande verden over og har skabt arbejdspladser til tusindvis af mennesker. Mest kendt er selvfølgelig hovedværket Jysk, men over årene har købmanden spredt sine interesser, så ejerskabet i dag også omfatter eksempelvis Ilva, Idémøbler, Bolia.com, Letz Sushi, Himmerland Golf og såmænd også et delejerskab i Royal Oak Golf i Jels.

Ingen, der har fulgt med i Jysk og Lars Larsens udvikling, kan være i tvivl om, at han har sat firmaet højt - til tider over alt andet herunder også sin familie - og utrætteligt forfulgt sin drøm om vækst og verdensherredømme. Således var de 2600 butikker i Jysk selvfølgelig heller ikke nok i Lars Larsens øjne, så selv med alvorlig sygdom inde på livet var hans vision, at det skulle blive til 5000 butikker.

Sønnen har allerede overtaget ledelsen af koncernen, men i sit testamente har Lars Larsen også sikret, at firmaet ikke kan sælges, så risikoen for, at en anonym kapitalfond skulle gå hen at overtage Jysk-koncernen med nye mål og andre værdier er ikke til stede.

Et menneske som Lars Larsen vil selvfølgelig være omstridt, for du når ikke, hvad han har nået, uden til tider at være brutal, men noget af det befriende ved Dyne-Larsen var, at han blæste på, hvad konventionerne dikterede.

Således blev der rynket på næsen i det fine selskab, da han i reklamefjernsynets barndom kom springende ind i folks dagligstuer med et godt tilbud og en fjer på næsen. Det var han heldigvis ligeglad med, og selv om han siden er blevet en af Danmarks rigeste og er blevet optaget i det fine selskab, havde han årene igennem en enestående fornemmelse for, hvor hans kunder var og hvordan de tænker.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce