Annonce
Kolding

Farvel til højhuse og kunstige øer i Marina City

Havnebadet længst mod øst er bevaret, men de to kunstige øer med højhuse er væk. Til gengæld er boligerne rykket længst mod vest lige før fredskoven begynder. Illustration: Cobe Arkitekter

Ny plan for Marina City er godkendt af byråd og styregruppe. Nu er boligerne flyttet længere ind mod byen, og kunstige øer med boliger er helt ude af billedet.

Kolding: Beboerne i Rebæk og Tved og alle andre kritikere af planerne om at anlægge to kunstige øer med højhuse i op til 14 etager længst mod øst i den kommende havnebydel Marina City har ikke længere noget at bekymre sig over.

Nu oplyser Kolding Kommunes projektleder Torben Gade nemlig, at planerne om at anlægge de kunstige øer helt er skrottet, og at alle boligerne i stedet skal rykkes mod vest ind mod byen på arealet mellem de nuværende bygninger på Marina Syd og fredskoven.

- Byrådet er blevet orienteret, og Marina Citys styregruppe har godkendt en ny plan, som skal danne grundlag for det videre arbejde henimod en lokalplan, og det betyder, at øerne og det høje byggeri er væk, oplyser Torben Gade.

Marina City

Marina City er en ny havnebydel, som er under udvikling ved Marina Syd ved Skamlingvejen. Planen er, at der skal bygges op til 400 boliger og anlægges 1000 bådepladser.Marinaen skal samle den nuværende Lystbådehavn Nord og Marina Syd. Lystbådehavn Nord skal flytte fra sin nuværende placering, fordi lejekontrakten med Kolding Erhvervshavn udløber.

Den nye marina ventes at koste omkring 100 millioner kroner, hvoraf Kolding Lystbådehavn kan betale cirka halvdelen. Resten af pengene skal Kolding Kommune komme med - de hentes hjem bl.a. via jordsalg til boligbyggeri.

Stor bekymring

Ændringerne sker af mange årsager, forklarer han.

- Vi har haft en omfattende dialog med myndigheder, erhvervsdrivende, grundejerforeninger, klubber og brugere af Marina Syd, og vi har fået rigtig mange tilkendegivelser i den første offentlighedsfase af projektet. Og mange var bekymrede for det høje byggeri.

- Vi har også fået ny viden om funderingsforholdene. De er meget dårlige. Der er langt ned til fast bund, forklarer Torben Gade.

En anden overvejelse i forhold til den nye plan er, at boligerne i den oprindelige visionsplan for Marina City lå både langt mod vest og langt mod øst.

- Så de kom nemt til at ligge og råbe til hinanden. På den måde var det svært at skabe liv i området. Det kan vi bedre nu, siger projektlederen.

Annonce

Mere realistisk

I den første offentlighedsfase gav mange udtryk for, at den lidt sørgelige fredskov bør udnyttes i forbindelse med den nye havnebydel?

- Nu kigger vi nærmere på, hvad mulighederne er. De statslige myndigheder har et meget stort ord at skulle have sagt her, men to muligheder kunne være noget rekreativt og oplagspladser til både, siger Torben Gade, der beskriver den nye plan som "stadig meget markant og ambitiøs, men mere realistisk".

Annonce
Kolding For abonnenter

Støttepartierne fra rød fløj nikker: Konservativ borgmester har frit politisk spillerum i Koldings nye byråd

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Haderslev

Forældre advarede Folketinget: Naturnationalpark bliver no go for vores børn

Kolding

22-årig mand anholdt i nat: Pegede sit lem mod patruljevogn

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Kolding

Barejer er kæmpefan af Kasper Schmeichels Leicester: Jeg har holdt med det "lortehold" siden jeg barn

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmper med stor gårdbrand

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sydjylland For abonnenter

Ugens pletskud: Stop lige engang

Haderslev For abonnenter

Venstre sat i skruetvinge: Dampark-afgørelse handlede om borgmesterkæden

Esbjerg

Drengerøve på hjul spreder juleglæde: Man bliver jo fandeme rørt helt ind i hjertet

Annonce