Annonce
Trekantområdet

Farverig markering af et sølvbryllup med ler

Gæsterne væltede ind til receptionen på Clay, og alle blev ret imponerede af det farverige kagebord, der også repræsenterede de fire grundfarver i glasur. Fotos: Mia Harm Madsen
Clay fyldte mandag 25 år. Det blev markeret tirsdag med taler og farverigt kagebord, gaver og blomster.

Middelfart: For 25 år siden slog Clay dørene op for første gang. Fem keramikere ledte efter et sted, hvor der kunne laves et museum for keramisk kunst, og det fandt de på Grimmerhus i Middelfart. Den 21. oktober 1994 kunne keramikmuseet altså for første gang invitere indenfor, og det blev markeret på det nuværende museum tirsdag eftermiddag. Selv om det vel egentlig var en dag for sent i forhold til den oprindelige åbningsdag for 25 år siden, så gik det ikke stille for sig.

Et langt, langt kagebord i blå, brune, gule og røde farver prydede salen, og det blev også flittigt fotograferet. De indviede i keramikkens verden vidste godt, at det var glasurens fire grundfarver, der var repræsenteret på det overdådige bord, men det blev heldigvis også penslet lidt mere ud for dem, der ikke var helt så skarpe på glasur.

Museumsdirektør Pia Wirnfeldt bød velkommen og fortalte den korte version om museets udvikling:

- På bare 25 år har museet udviklet sig fra at være en lidt pjusket ælling til at være en svane. Clay er blevet et fagligt fyrtårn med aftryk internationalt, sagde hun.

En meget stor del af takken for, at Clay i dag er, hvad det er, gik til de mange frivillige, men ikke mindst til skaberne af museet, Peter Tybjerg, Betty Engholm, Birgit Krogh, Niels Huang og den nu afdøde Nina Hole samt de tidligere direktører af museet.

Clay er i dag det største keramikmuseem i Norden.

Annonce
På kun et kvart århundrede har keramikmuseet udviklet sig helt enormt. Senest med den store udvidelse af bygningen i 2015. Foto: Mia Harm Madsen
Museumsdirektør Pia Wirnfeldt sagde tak mange gange under sin tale. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce