Annonce
Tønder

Farverigt og flyvende på Rømø

Tyske Elia Armbruster på 10 år er for første gang på Rømø - og skulle naturligvis prøve kræfter med drageflyvningen. Foto: Jacob Schultz

Den 30. udgave af Rømø Dragefestival er i fuld gang. Fredag, lørdag og søndag er entusiaster fra hele Europa samlet på Lakolk for at flyve med drager.

LAKOLK: Årets Dragefestival på Rømø er skudt i gang i perfekt vejr. For meget vind og for lidt vind kan nemlig lave kaos for drageflyverne, men fredagens vejrudsigt var helt optimal til en lidt særlig udgave af festivalen. Det er nemlig 30. gang der er Dragefestival på Rømø.

Og festivalen fortsætter med at være sin helt egen. Den er nemlig sjælden i Europa i den forstand, at der ingen tilmelding er, forklarer formand for Dansk Drage Klub, Morten Rasmussen:

- Den er den eneste i Europa som kører helt uden tilmelding. Alle kender dagen, for det afholdes altid i den samme weekend hvert år, og det er 30. gang i år.

Og gør man som Morten Rasmussen, så er drageflyvning en hobby, man nemt kan komme rundt på kloden med.

- Bare i år har jeg været i Kina for at flyve, og senest var jeg til en dragefestival i Emmen i Holland for tre uger siden - så jo, man kan godt komme rundt, griner han.

Annonce

- Det er vigtigt, at man laver noget selv. Man er lidt tvunget til det, for folk i miljøet taler altid om, at de der købedrager er lidt dødssyge - så man laver gerne tingene selv.

Signe Kaliszan, drageflyver.
Morten Rasmussen (midten) er formand for Dansk Drage Klub, og står for dragefestivalen på Rømø. Festivalen adskiller sig fra de fleste andre ved, at der ikke er nogen tilmelding - man møder blot op. Og det ser rigtig mange ud til at gøre. Foto: Jacob Schultz

Åbent for alle

Dragefestivalen byder på en enkelt konkurrence, hvor et dommerpanel finder og kårer de flotteste drager. Men derudover er der åbent for alle.

Det benyttede familien Armbruster fra Bodensee i Sydtyskland sig af, og Elia Armbruster på 10 år fik fløjet en masse fredag eftermiddag. Den tyske familie er på ferie på Rømø og fandt tilfældigt festivalen.

Blandt de mere garvede dragefestivalgængere er familien Kaliszan fra Solrød Strand på Sjælland. Egentligt begyndte det med faderens interesse i drageflyvningen, men den har Signe og Søren Kaliszan arvet. For den sjællandske familie handler det især om at bygge de flotte drager, forklarer Søren Kaliszan:

- Min far opdagede drageflyvningen, og så tog det hurtigt fart. Så vi har været her en del år. Min far bygger dragerne, og har også bygget den her, forklarer Søren og peger op på den hjemmebyggede, gul/blå Brøndby IF-drage.

Signe Kaliszan tilføjer:

- Det er vigtigt, at man laver noget selv. Man er lidt tvunget til det, for folk i miljøet taler altid om, at de der købedrager er lidt dødssyge - så man laver gerne tingene selv.

Dragefestivalen fortsætter til søndag, men lørdag er højdepunktet. Her plejer at være klart flest gæster, og det hele kulminerer med aftenflyvning fra klokken 19.30, hvor der sættes lys i dragerne på stranden.

Dragerne findes i mange former og alle regnbuens farver. Man kan købe færdige samlesæt, men flertallet vælger at lade kreativiteten råde, og syr selv deres. Foto: Jacob Schultz
Søren Kaliszan (t.v.), Signe Kaliszan og kæresten Rasmus Augustesen er på plads til årets Dragefestival. For den sjællandske familie er det en fast tradition. Foto: Jacob Schultz
Dragefestivalen på Rømø tiltrækker entusiaster og tilskuere fra hele Danmark og udlandet. Foto: Jacob Schultz
Kun fantasien sætter grænser. Foto: Jacob Schultz
Favoritholdet Brøndby IF blev udgangspunktet for den drage, som Søren Kaliszan her er ved at sætte op. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce