Annonce
Kolding

Fastfood-kæde siger farvel til 3,8 millioner engangskopper

Samtidig med at Sunset Boulevard siger farvel til engangskopper i restauranten, indføres gratis refill af sodavand. Årligt har fastfood-kæden serveret sodavand i samlet 3,8 millioner engangskopper. Foto: Sunset Boulevard
Tidligere har Sunset Boulevard vinket farvel til tre millioner sugerør og tre millioner sodavandslåg, og nu ryger også engangskopperne til sodavand, efter kæden har indgået et samarbejde med Royal Unibrew.
Annonce

Genbrug: I 2019 solgte Sunset Boulevard knap 3,8 millioner sodavand i engangskopper. Men det slutter denne sommer. Fastfood-kæden, der i 2018 flyttede hovedkvarteret til Kolding, vil efter juli ikke længere servere sodavand i engangskopper, som skal smides ud efter brug.

Ved siden af burgeren vil der fremover følge en genanvendelig kop, som efter en tur i opvaskemaskinen kan anvendes igen og igen. Initiativet er kommet til verden i et samarbejde mellem den danske fastfoodkæde og den danske bryggerivirksomhed Royal Unibrew.

Dermed siger Sunset Boulevard hvert år fremover farvel til tæt på fire millioner engangskopper, som tidligere blev smidt direkte i skraldespanden efter brug, skriver virksomheden i pressemeddelelse.

- Som den første fastfoodkæde i Danmark udfaser vi engangskopper. Vi er godt i gang med at indfri vores ambitioner om at skabe en mere bæredygtig forretning - mindre engangsplastik, mindre emballage og mere bæredygtighed. Med denne udfasning tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Vi håber, at vores ydmyge bidrag til den grønne omstilling kan inspirere andre i branchen til at gå samme vej, udtaler direktør i Sunset Boulevard Jens Broch og fortsætter:

- Som en bonus vil vores gæster få gratis refill på deres sodavand, når de nyder deres frisklavede mad i restauranten. Vi håber, at vores gæster vil tage godt imod initiativet omkring de genanvendelige kopper, som ud over at reducere vores emballageforbrug også gerne skulle løfte gæsteoplevelsen, udtaler Jens Broch.

Annonce

Naturligt skridt

Efter brug vil de genanvendelige kopper bliver vasket op i restauranten, så de kan genanvendes adskillige gange. Også hos Royal Unibrew er man glade for det helt unikke samarbejde, der er det første af sin slags for bryggeriet.


Med denne udfasning tager vi endnu et skridt i den rigtige retning. Vi håber, at vores ydmyge bidrag til den grønne omstilling kan inspirere andre i branchen til at gå samme vej.

Jens Broch, direktør i Sunset Boulevard


Da Sunset Boulevard dropper engangskopper til sodavand, betyder det også, at kæden kan skære alle plastiksugerør og plastiklåg til sodavand fra - både når gæsterne bestiller take-away eller i drive-in.

Fremover vil gæster i drive-in og take-away nemlig få udleveret deres sodavand i en 0,5 liters plastikflaske, der kan returneres via det normale pantsystem. Her sikrer retursystemet som sædvanligt, at plastikmaterialet bliver genanvendt.

- Vi ser det som en helt naturlig ting, at vi sammen med Sunset Boulevard tager et større ansvar for miljøet. At vi kan være med på Sunset Boulevards rejse til at gøre forretningen grønnere, er selvfølgelig enormt spændende. Det er klart, at det er tiltag som dette, vi håber på at bidrage mere til i fremtiden, siger Royal Unibrews direktør for Horeca, Søren Jørgensen.

Sunset Boulevard

  1. Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede fastfood-kæde. Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996 af Jeppe Droob.
  2. Droob-familie ejer fortsat kæden.  I dag har man 44 restauranter spredt ud over hele Danmark samt en enkelt på Færøerne.
  3. Resultatet før skat endte med et overskud på cirka 10 millioner kroner i 2019, og det er en voldsom forbedring i forhold til 2018 år, da overskuddet var 772.000 kroner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce