Annonce
Læserbrev

Fastholder kritik af Dansk Byggeris rangliste over Aabenraa Kommunes erhvervsvenlighed

Læserbrev: Organisationen Dansk Byggeri, DB, føler sig trådt over tæerne, fordi jeg har kritiseret deres analyse af Aabenraa Kommunes erhvervsvenlighed.

Min holdning har intet at gøre med DB's påstand om, at Aabenraa Kommune er rykket 25 pladser ned på deres rangliste, men ret skal være ret.

Erhvervspolitisk direktør fra DB , Torben Liborius, forsøger i et læserbrev at retfærdiggøre DB’s bedømmelse.

DB hævder fejlagtigt, at vi ikke har en politik om erhvervspraktik i vore folkeskoler. Det har vi naturligvis, og det foregår i et meget snævert samarbejde mellem vore skoler og UU (ungdommens uddannelsesvejledning).

Alle vore elever i 9. og 10. klasse får i god tid at vide i hvilke uger de skal i erhvervspraktik. 10. klasse tilbydes også brobygning. Fejlen på dette område medfører et fald fra en førsteplads til en sidste plads i DB's parametre. Havde DB kastet et blik på hjemmesiden UU Aabenraa ville denne fejl være undgået.

At erhvervspraktikken fungerer godt i Aabenraa ses også i det faktum at elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er steget fra 23,0 procent til 24,8 procent.

I øvrigt er det pudsigt, at DB ikke tillægger det værdi, at kommunen hvert år investerer millioner af kroner for at gøre kontanthjælpsmodtagere egnet til arbejdsmarkedet, også til DB's medlemsvirksomheder. Klogeligt undlader Liborius at gentage DBs urigtige påstand om stigning i antallet af langtidsledige. Herudover er der andre uforklarlige negative reguleringer i DB's analyse, som for eksempel arbejdsgarantier, hvor kommunen går fra en 52. plads til 71. plads, selvom området er helt uændret.

Som tidligere nævnt mener jeg, at dansk Byggeris rangliste er ubrugelig og vildledende i sin nuværende form.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce