Annonce
Erhverv

Fauli kan levere slogans dagli’

Søren Fauli er til dagli' en vigtig del af Normals visuelle identitet. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.
Internettets nyopfundne blikkenslager har givet Det Radikale Venstre sit bedste guldkorn.
DANMARK: Det skæve, det sjove og det virkelig alvorlige. Krølhjernen Søren Fauli er til det hele. Han er manden bag kultfilmen ”De skrigende halse” og den forlængede reklamefilm ”Polle Fiction”. Han er blandt meget andet kendt for at være inde i chokoladeskildpadden i reklamen for Toms Chokolade, og han står bag dokumentarfilmen ”Min morfars morder”. Her møder Fauli nazisten Søren Kam, der under besættelsen var indblandet i mordet på Faulis morfar, redaktør Hans Henrik Clemmensen. Fauli bruger som filminstruktør, skuespiller, manuskriptforfatter, reklamemand, iværksætter og vært i programmet ”Løsgængeren” på Radio 24syv sproget, og han elsker at lege med det. Det er ikke tilfældigt, at han i 1983 udgav albummet ”Fauli til Dauli” under kunstnernavnet Daily Fauli. Og det er heller ikke tilfældigt, at han både på det kreative og det kapitalmæssige plan står bag butikskæden Normal. Han er kort skrevet manden bag Normals visuelle identitet. Den vender vi tilbage til.
Annonce
Et slogan skal være kort og forståeligt, det skal være fyndigt, det skal appellere til en tanke, en association, og samtidig give en forklaring.

Søren Fauli

Forbud mod underpriser

Først vil vi lige høre ham om, hvad der skal til for at skabe et godt slogan? - Det handler om kærlighed til og forståelse for sproget. Jeg har faktisk opfundet et ord, der er blevet forbudt i reklamer: Underpriser. Når der er noget, der hedder overpriser, er der jo også noget, der hedder underpriser. Det ville vi bruge i Normal, fordi vi har billige priser. Når kunderne tager en kurv, kan de simpelt hen ikke putte dyre varer ned i den, for vi har ingen dyre varer, fortæller Søren Fauli og fortsætter: - Alle priser er lave. Vores konkurrenter blev sure over, at vi havde fundet på det ord, og vi blev dømt til ikke at bruge det. Den tekniske forklaring var, at varen kunne være billigere et andet sted, og det blev jeg skidesur over. Det gode slogan spiller på sproget og modsætningerne, og det synes jeg, det gjorde her, for alle kender jo begrebet overpriser, ikke? Man leger jo med sproget på en ny måde. Hvad er det bedste slogan, du selv har lavet? - Det var det, jeg lavede sammen med min ekskone Barbara Stephensen til Det Radikale Venstre: ”Vi tænker på andre end dig”. Så forstår man, hvad det handler om: Samhørighed. Ligesom i TV 2-reklamerne, hvor man ser mange forskellige ansigter på mennesker, men de er sammen om det samme. Slogans skal knytte sig til virksomheden eller det, det er slogan for.

Nye politiske slogans

Hvad er det bedste slogan, du kender? – Det kan jeg ikke svare på. Slogans kan alt muligt, nogle er bevidst forkerte og umulige. På 24syv har jeg lige lavet nogle politiske slogans, der udtrykke ens værste frygt: Det eneste, Danmark har brug for, er en ny symbolpolitik. Eller Dansk Folkeparti: Nedlæg København – den er i hvert fald sjov herovre i København. Eller Kristendemokraterne: Stemmespild og fine holdninger. Er de ikke bare totalt kiksede? spørger Fauli, der undervejs ikke lægger skjul på, at han er godt i skralden over, at Radio24syv og hans program skal lukke, fordi nogle politikere synes, at radioen skal ligge i Jylland. Og så klarer han op: - Reklameslogans skal være ærlige, og der må gerne være et smil på læben. Jeg er ved at oprette et firma Wifi Kompagniet, fordi der ikke er nogen, der hjælper, når man har problemer med nettet. Og så skal vi jo forklare, at det koster noget, så det er blevet til sloganet Wifi Kompagniet - internettets blikkenslagere. Så ved folk, at det fungerer lige som, når de skal have ordnet et vandrør, det koster jo også. Et slogan skal være kort og forståeligt, det skal være fyndigt, det skal appellere til en tanke, en association og samtidig give en forklaring.
Normal-slogan, som med andre bynavne også findes i for eksempel Aarhus og København. Foto: Carsten B. Grubach

Jagten på rigtige mænd

Så vidt Søren med efternavnet Fauli, som han altså bruger til dagli´. Hans Normal er en butik, der sælger helt normale varer til faste lave priser:

- Alt det, der sælges, er helt normale ting, vi bruger i hverdagen. Den er vist mest for kvinder, gerne i de yngre årgange, men rigtige mænd må skam gerne også handle i Normal.

Så Normal reklamerer unormalt: Bare rolig, du er stadig en mand, selvom du handler i Normal.

Og i Kolding Storcenter lyder det lokkende: Ligesom grænsehandel - bare i Kolding. Den uortodokse reklame er også set i både Aarhus og København, bynavnene er blot skiftet ud.

At Normal er ude efter mandlige kunder, er man ikke i tvivl, når man støder på følgende reklameskilt for barbergrej: Bare rolig, du er stadig en rigtig mand, selvom du ikke ligner ham med skægget fra Game of Thrones.

Og så slutter vi i bedste Fauli-ånd lige af med Normals isreklame: ”Vi er kolde med prisen.”

Hos Normal lægger man med sine slogans ikke skjul på, at man er på jagt efter rigtige mænd. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce