Annonce
Udland

Favoritten Biden bliver angrebet for holdning til Irak-krigen

Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Bernie Sanders kritiserede Joe Biden for hans udenrigspolitik under Demokraternes sidste tv-debat.

Irak-krigen blev debatteret heftigt under Demokraternes sidste tv-debat inden primærvalgene 3. februar.

Afledt af Donald Trump og USA's konflikt med Iran diskuterede demokraterne natten til onsdag dansk tid i Des Moines i Iowa, hvem der havde den bedste dømmekraft på det udenrigspolitiske område. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Her påpegede senator Bernie Sanders, at den tidligere vicepræsident Joe Biden havde stemt for, at USA skulle gå i krig med Irak i 2003.

Han lagde samtidig vægt på, at han selv var imod en krig, "der var baseret på løgne".

Sanders mente, at det var et bevis på Bidens svage udenrigspolitiske evner.

- Jeg troede aldrig på dem. Joe (Biden, red.) så på det med andre øjne, sagde Sanders under debatten.

Biden svarede igen med, at han for flere år siden tilkendegav, at det var en fejl at gå med i krigen. Derudover nægtede han at gå videre ind i den verbale karambolage med Sanders.

I stedet mente han, at USA burde lade sikkerhedsstyrker blive i Mellemøsten til at patruljere Den Persiske Bugt. Det stod i skarp kontrast til Sanders og Elizabeth Warrens kommentarer om, at USA burde trækker alle sine tropper hjem.

Både Biden, Sanders og Warren er stadig blandt favoritterne til at vinde Demokraternes nominering frem mod præsidentvalget i november.

Debatten fandt sted, blot 20 dage før at vælgerne i netop Iowa skal stemme om, hvem de foretrækker at lede Demokraterne mod Donald Trump.

Ud over stridigheder om Irak-krigen var Sanders og Biden også uenige om den nye nordamerikanske handelsaftale mellem USA, Canada og Mexico med tilnavnet USMCA, der erstatter Nafta-aftalen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mens Biden bakker op om USMCA, er Sanders imod den.

- Jeg ved ikke, om der nogensinde har været eller vil komme en handelsaftale, som senatoren (Sanders, red.) støtter, sagde Joe Biden.

- Joe (Biden, red.) og jeg er fundamentalt uenige, som I nok har opdaget, svarede Sanders og fik alligevel et grin frem blandt de debatterende demokrater.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce