Annonce
Sport

FC Midtjylland henter og udlejer canadisk forsvarer

Manjrekar James har spillet 15 A-landskampe for Canada. Her ses han i en glidende tackling ved Gold Cup i 2017.

De danske mestre har skrevet kontrakt med forsvareren Manjrekar James, som bliver udlejet til FC Fredericia.

Fodboldklubben FC Midtjylland har skrevet en fireårig kontrakt med den canadiske landsholdsspiller Manjrekar James.

24-årige James er central forsvarsspiller, men han er ikke udset til at skulle optræde for de danske mestre i første omgang.

I stedet skal han tilbringe den kommende sæson som lejespiller i FC Fredericia i den næstbedste række.

- Manjrekar er en fysisk stærk central forsvarsspiller, som både har god fart og en fin teknik.

- De meget klare spidskompetencer bliver på sigt en afgørende faktor for at tage næste skridt i karrieren, siger FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, i en pressemeddelelse.

Manjrekar James har spillet i den ungarske liga, siden han skiftede til Pécsi MFC i 2013.

Efterfølgende tørnede han ud for ligarivalen Diósgyöri VTK og har de seneste to sæsoner optrådt for Vasas.

Han er derudover noteret for 15 A-landskampe for Canada, og FC Midtjylland håber, at tiden i Fredericia kan skole ham til Superligaen.

- FC Fredericia er en samarbejdspartner med et meget fint og professionelt setup, så det er de bedste rammer for at blive integreret i den danske fodboldkultur og lære Danmark bedre at kende.

- Vi har en klar forventning om, at Manjrekar løfter sit niveau i samspil med trænerstab og holdkammerater i FC Fredericia, siger Svend Graversen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce