Annonce
Sport

FC Sydvest forlænger med Esbjerg-talent

Emil Ankersen fortsætter i FC Sydvest sæsonen ud. Foto: FC Sydvest
Emil Ankersen har været en fast del af FC Sydvests startopstilling gennem efteråret - og det er der udsigt til, at Ankersen fortsætter med. FC Sydvest og Ankersen har netop forlænget samarbejdet sæsonen ud.
Annonce

TØNDER: FC Sydvest har sikret sig en forlængelse af aftalen med Emil Ankersen fra Esbjerg fB, som i efteråret slog sig fast som en fast mand blandt FC Sydvests 11 startende spillere. At den talentfulde back kan fortsætte samarbejdet glæder FC Sydvest-formand Thorsten Simonsen:

- Emil er en supergod holdspiller, og bidrager meget til spillet med speed og gode indlæg. Det er afgjort noget af det DNA, vi gerne vil have i vores klub, og han stiller altid med hårdt arbejde og en ydmyg tilgang til opgaven. Her i efteråret har vi haft lejet ham fra Esbjerg fB, og den aftale har vi nu fået mulighed for at forlænge, hvilket er positivt for begge parter, siger han og tilføjer:

- Det er en fordel for begge parter, at han bliver. Emil fortsætter, hvor han slap i efteråret og har vist spillet mere eller mindre samtlige minutter i efterårssæsonen. Det er vigtigt for vores startopstilling, men også for ham som spiller, at han får masser af spilletid til at tage et godt hop fra ungdomsfodbold til seniorrækkerne.

Thorsten Simonsen tilføjer, at han håber samarbejdet kan fortsætte endnu længere, men i første omgang løber aftalen mellem Emil Ankersen og FC Sydvest sæsonen ud. FC Sydvest har i øvrigt taget hul på 2020 og er i fuld gang med forberedelserne frem mod årets første kamp i 2. division, når FC Sydvest på udebane gæster AB den 8. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce