Annonce
forside

FC Sydvest leverede herrefight på hjemmebane

FC Sydvest leverede en herrefight, da holdet spillede 1-1 mod Kolding IF. Foto: Flemming Andersen.

Hård fight, intensitet og vilje er de ord, der beskriver lørdagens opgør mellem FC Sydvest 05 Tønder og Kolding IF. Kampen blev afviklet i et højt tempo, hvor begge mandskaber gav alt, de havde, for at hente tre point.

Tønder: Kampen mellem FC Sydvest og Kolding IF startede med et brag, og der var ingen tvivl om, at begge mandskaber ville give alt for at vinde kampen. Blot fem minutter inde i kampen blev den første chance skabt. Morten Hansen sendte en lang aflevering afsted mod FC Sydvests bagrum, og det gav en friløber. Mads Blom nåede dog tilbage, og fik afværget situationen. FC Sydvest havde det største momentum, indtil Kolding bragte sig foran 1-0 efter 22 minutters spil. Herefter kom Kolding bedre og bedre med i kampen samtidig med, at FC Sydvest faldt i niveau.

- Det var et ærgerligt mål, vi lukkede ind. I forvejen er det lidt op ad bakke for os, så det skaber en ærgerlig reaktion. Men vi får samlet tropperne i halvlegen, og kommer ud med en helt ny energi til anden halvleg, siger cheftræner Jacob Stolberg.

Annonce
FC Sydvest og Kolding IF spillede 1-1. Foto: Flemming Andersen.

Chancefattig anden halvleg

Anden halvleg blev knap så chancerig som første halvleg. Begge mandskaber stod godt defensivt, og de havde svært ved at spille sig til chancer. Det lykkedes dog efter 74 minutters spil, hvor FC Sydvests Anders Thomsen sendte en flad aflevering ind i feltet til Thawng, som eksekverede afleveringen til stillingen 1-1. Herefter steg intensiteten, og begge mandskaber gik til stålet. Det resulterede i, at FC Sydvests forsvarsspiller Marinus Siewe måtte se rødt. Kampen endte 1-1.

- Det var en intens kamp, og begge hold kom op og køre. Ingen følte, det gik deres vej. Men jeg synes, Kolding er heldige, for de fik delt mange hårde tacklinger ud. De burde også have haft et rødt kort, efter Mads Blom fik en albue i hovedet. Marinus får et tvivlsomt rødt kort, og det er naturligt, vi kommer under pres. Men jeg synes, vi gør det godt i undertal, og vi formåede faktisk at lægge pres på dem, afslutter cheftræner Jacob Stolberg.

FC Sydvest og Kolding IF spillede 1-1. Foto: Flemming Andersen.
FC Sydvest og Kolding IF spillede 1-1. Foto: Flemming Andersen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce