Annonce
forside

FC Sydvest på bunden: Point skal hentes

FC Sydvest 05 tager kampen op mod Odder IGF lørdag kl. 15.00 på Bank Parken.Arkivfoto: Flemming Andersen

FC Sydvest gik sidste weekend fra at ligge på 11.-pladsen til at rykke ned på 12.-pladsen. Det betyder at holdet nu ligger sidst i den danske 2. division gruppe 1.

Tønder: FC Sydvest spillede sidste weekend imod Brabrand IF, og tabte kampen 5-3. Tabet betød at FC Sydvest 05 måtte se sig selv rykke ned på sidste pladsen, efter en kamp, hvor FC Sydvest-træner Hans Henrik Andreasen sagde, at han for første gang så sit hold i virkelige problemer.

Næste kamp foregår med Bank Parken som den helt store scene til årets sidste hjemmekamp, når de lørdag tager imod 2. divisionens 10.-plads.

Det er klubben Odder IGF, som kommer på besøg, og FC Sydvest er desperate efter at hente point med fra kampen.

- Det gør, at vores sidste to kampe er helt vildt vigtige, og det er klart at vi skal ud og have point. Hvis vi ikke kan vinde de to, skal vi i hvert fald have fire point med derfra, siger cheftræner Hans Henrik Andreasen.

Annonce

Kampen

FC Sydvest 05 spillede uafgjort 1-1 sidste gang de mødte Odder, så det ser ud som om at FC Sydvest har chancen for at kunne gå derfra med point, og søge en højere placering i rækken.

Kampen mellem FC Sydvest og Odder IGF finder sted på Bank Parken lørdag klokken 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce