Annonce
Sport

FC Sydvest tager imod Dalum IF

FC Sydvest 05 tager mandag imod Dalum IF på hjemmebane. Kampen er tredje gang, de to klubber møder hinanden denne sæson - begge har vundet et opgør. Arkivfoto: Flemming Andersen
2. pinsedag tager FC Sydvest 05 Tønder imod Dalum IF. De to hold har mødtes to gange før i denne sæson, men det er første gang de to hold støder på hinanden i nedrykningsspillet.

Tønder: FC Sydvest 05 tabte point sidste weekend. Her tog det sønderjyske mandskab til Vejgaard, som er et hold, cheftræneren Hans Henrik Andreasen udtrykte stor respekt for forinden opgøret. De tabte her 2-0 og fik desuden en karantæne med ind i næste spillerunde.

Der betyder således for tabellen, at FC Sydvest kun er to point foran Odder IGF, som ligger under nedrykningsstregen. Det betyder, at de to hold efter næste spillerunde, kan ende med at bytte plads, så det efter 2. pinsedag er FC Sydvest, som er i farezonen og risiko for at ryge ned i Danmarksserien.

- Der er to scenarier i forhold til næste hjemmekamp: Kan vi vinde imod Dalum og det andet hold under stregen taber på en eller anden måde, kunne være ønskescenariet, og så er vi fem point foran dem. Men omvendt kan det også gå sådan, at hvis vi taber og de vinder, er vi under stregen, siger Hans Henrik Andreasen.

Lige nu ligger Dalum fire point foran FC Sydvest, men sidste gang de to hold mødtes, var det alligevel Sydvest, der løb med de tre point.

Denne gang bliver opgøret spillet mandag: 2. pinsedag, klokken 14 på Bankparken i Tønder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce