Annonce
Sport

FCK-anfører: Det går galt hvis man går efter 0-0

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Selv om FC København er videre med en nulløsning tirsdag aften, er det ikke holdets plan A.

FC København kan nøjes med 0-0 i tirsdagens kamp i Champions League-kvalifikationen mod Røde Stjerne fra Beograd efter 1-1 i første kamp.

Forude venter dog 90 minutter plus det løse mod en flok sultne serbiske gæster. At gå målrettet efter en nulløsning i Parken er derfor en dårlig idé, mener FCK-anfører Carlos Zeca.

- For at være helt ærlig tror jeg, den er fifty-fifty. Kampen bliver svær. Vi har 1-1, og 0-0 er et godt resultat for os, men jeg ved af erfaring, at hvis et hold går efter 0-0, er der noget, der går galt, siger Zeca på pressemødet forud for kampen.

Den udlægning er Victor Nelsson enig i. Men han hæfter sig også ved, at det er serberne, som i første omgang skal jagte en scoring.

- Vi ved, at de skal score. Jeg siger ikke, at vi skal stå og forsvare i alle 93 minutter. Vi skal være kloge, ligesom vi var dernede og forhåbentlig lokke dem lidt frem på banen. Og så skal vi også score og vinde kampen, siger den tidligere FC Nordsjælland-spiller.

Københavnerne bør kigge mod anden halvleg af den første kamp mod Røde Stjerne, mener midtbanespilleren Jens Stage.

Her fik FCK udlignet sent på en "Panenka"-scoring på straffespark af Jonas Wind.

- Det var to forskellige halvlege dernede. De håber nok på en gentagelse af første halvleg, mens vi har i sinde at spille, som vi gjorde i anden halvleg. Det var en god halvleg, hvor vi dominerede dem.

- Det håber jeg, vi kan igen. Men så længe vi går videre, er det lidt lige meget, hvordan vi spiller, siger Stage.

I sidste sæson holdt FCK gæsterne fra Atalanta fra scoringer i den sidste kvalifikationskamp før Europa League. Efter 0-0 ude og hjemme lykkedes det FCK at gå videre via straffesparkskonkurrence.

Tirsdag vil en samlet sejr over Røde Stjerne sikre FC København en plads i et af de to europæiske gruppespil igen i år.

En plads i Champions League kræver en sejr over to kampe mod Røde Stjerne og dernæst Young Boys fra Schweiz.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];