Annonce
Sport

FCK-anfører misser græske landskampe med skade

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

FC Københavns midtbanespiller Carlos Zeca kommer ikke i aktion for Grækenland i de kommende landskampe.

FC Københavns anfører, Carlos Zeca, kommer ikke i aktion for Grækenland i de kommende EM-kvalifikationskampe.

Zeca pådrog sig en skade i FCK's 1-4-nederlag ude til FC Midtjylland i Superligaen søndag aften, og han bliver ikke klar til de kommende landskampe.

Det skriver FCK tirsdag på sin hjemmeside.

Mandag oplyste FCK, at Zeca var rejst med det græske landshold for at blive undersøgt nærmere inden landskampen ude mod Armenien på fredag.

Undersøgelsen skulle afgøre, hvorvidt Zeca kunne spille for Grækenland, der tre dage efter Armenien-kampen skal møde Finland på hjemmebane.

Det blev derefter besluttet, at Zeca skulle forlade den græske landsholdslejr.

- Nu får han nogle hviledage med behandling samt nogle fridage med sin familie, og efter planen kommer han til København på mandag og fortsætter sin genoptræning/træning, skriver FCK.

Zeca havde problemer med sin ene arm i slutningen af søndagens kamp mod FCM, men han spillede trods smerter alligevel kampen til ende.

Københavnerklubben forklarede efter en undersøgelse mandag, at Zeca ikke er ramt af en alvorlig skade.

Grækenland har udspillet sin rolle i forhold til at kvalificere sig til EM i 2020. Landet har kun hentet otte point i otte kampe i gruppe J.

Gruppen toppes af Italien, som allerede er kvalificeret til EM med otte sejre i otte kampe, mens Finland på andenpladsen er meget tæt på en billet til næste års slutrunde.

/ritzau/

Læs mere om Zeca på FCK''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce