Annonce
Sport

FCK-angriber udpeges til et af verdens største talenter

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Mohamed Daramy er ifølge engelsk avis en af sin årgangs mest løfterige spillere sammen med Barcelonas Fati.

I mylderet af fodboldtalenter verden over har den britiske avis The Guardian fundet plads til en spiller fra den danske Superliga som en af sportens mest lovende aktører.

Avisen sammensætter hvert år en liste over de største ungdomstalenter, som har potentialet til at udvikle sig til deciderede stjernespillere. Fællesnævneren er, at spillerne er født i samme år.

Torsdag har The Guardian offentliggjort "Next Generation 2019", der omfatter 60 spillere født i 2002. Og her figurerer Mohamed Daramy fra FC København som det eneste dansk islæt.

Den 17-årige angriber er født i Hvidovre af immigranter fra Sierra Leone og har endnu ikke fået dansk statsborgerskab, men det er ifølge avisen kun et spørgsmål om tid.

- Og hans ønske om at repræsentere Danmark fylder landets fans med glæde og forventning, skriver The Guardian.

Daramy beskrives som en "alsidig angriber, som har imponeret enormt siden sin professionelle debut for FC København i december 2018".

- Daramy er en spændende spiller at se på, fordi han er lynende hurtig, uhyre stærk og er velsignet med fænomenale dribleevner, lyder vurderingen.

Blandt de navne på listen, som allerede er brudt igennem på højeste niveau er FC Barcelonas Ansu Fati, som fylder 17 år den 31. oktober.

Spillerne er ikke rangeret, men The Guardian fremhæver alligevel Ansu Fati som listens og sin generations måske største talent.

Fati debuterede for FC Barcelonas førstehold i august som klubbens yngste spiller i efterkrigstiden, og ugen efter blev han den yngste målscorer i klubbens historie.

Danske spillere er før fundet talentfulde nok til at komme med The Guardians liste.

I 2014 var det Mikkel Duelund, som nu spiller for Dynamo Kiev, og i 2015 var det Jacob Bruun Larsen, som har etableret sig i Borussia Dortmund, selv om spilletiden har været svingende i år.

I 2016 omfattede listen Jens Odgaard, som i dag slår sine folder i den hollandske Æresdivision for Heerenveen på en lejeaftale, mens Victor Jensen - nu Ajax Amsterdam - blev fundet god nok i 2017.

Året efter var det Mads Bistrup, som i februar 2018 blev solgt til RB Leipzig i den tyske Bundesliga.

/ritzau/

Annonce
Artikel i The Guardian
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce